Den blonde krænkelse

Kan universitetet stå imod vor tids ideologiske modelune?

Anders Ellebæk Madsen, kirkeredaktør på KD.
Anders Ellebæk Madsen, kirkeredaktør på KD. Foto: Leif Tuxen.

Kan man i 2018 synge fællessang om en danskhed, der beskrives som en blond pige? Mange har i denne uge reageret med undren eller forargelse over ledelsen på CBS, Handelshøjskolen i København, der har afvist netop det. Man har bakket op om en klager, der mente, at en sådan sang var en krænkelse for folk med anden hår- eller hudfarve. Helt konkret var det en brun underviser, som er adopteret og opvokset i Danmark, der ikke følte sig inkluderet, da man på et møde stemte i med ”Den danske sang er en ung blond pige” for omkring et år siden.

Den klagende fik en undskyldning fra en repræsentant for institutionen. Denne mente i onsdags stadig, at fællessangen havde krænket kvinden, da Kristeligt Dagblad beskrev forløbet. Som en kulmination på den helt igennem ringe håndtering af sagen, gav repræsentanten for CBS udtryk for, at det ville være en ”provokation” at synge sangen igen på stedet. Rektor på CBS har ikke undsagt håndteringen, og dermed er historien nu ikke en tilfældig personsag, men en historie om en hel institution, der dyrker en krænkelseskultur, som for de fleste danskere virker absurd.

Politikere fra De Radikale til Dansk Folkeparti vender sig imod CBS. Tilsvarende stiller næsten alle andre danskere sig uforstående over for sagen. Der er en snusfornuft i befolkningen, som indtil videre byder krænkelsestyranniet trods. Det kan dog ændre sig. For det ville være forkert at konkludere, at det bare er en enlig svale. Den blonde krænkelse er uden tvivl et ekstremt eksempel. Men de mange småhistorier om krænkede følelser i spørgsmål om køn, race eller kultur er del af en større bølge.

Den principielle udvikling har man også kunnet se på Københavns Universitet, hvor der i denne tid er fokus på håndtering af krænkelser. Her har man tilsvarende udvist forbavsende lille forståelse for, at krænkelseskonflikter ikke bare handler om en person, der føler noget, men også om en grundlæggende forståelse af moral, kulturmøde og rettigheder. Det store spørgsmål, som sagerne rejser, er, hvorfor videregående uddannelser ofte er de mest sårbare over for ideologiske modeluner, som også marxismen demonstrerede i sin tid. Man kan være bekymret for, om der findes stærke nok ledere til at modstå det ideologiske pres i denne omgang.

Midt i den berusende følelse af fælles forargelse er det vigtigt at huske, at det ikke er et nederlag at gøre plads til andre. Vi har faktisk pligt til at vise rummelighed over for anderledes tænkende og udseende danskere.

Men man skal gøre det på en måde, der ikke forbyder majoritetskulturen. Den sikre vej til kulturkonflikt er at kriminalisere kristne udtryk, dansk sangskat og anden bærende kulturarv. På det punkt har de fleste vestlige demokratier fejlet i første fase af globaliseringen. Mange har overset, at der spilles et magtspil, når man stiller ultimative krav på sin identitets vegne. Den magtudøvelse skal ikke accepteres.