I de senere år er bevidstheden om de store teknologiske virksomheders indflydelse gået op for de fleste mennesker. Google, Facebook og Apple besidder i dag en skræmmende magt. Kloden rundt har befolkninger godvilligt accepteret påstanden om, at tech-giganterne har demokratiseret verden, men sandheden er, at magten aldrig har været koncentreret på så få hænder som nu. Den problemstilling behandles i den amerikanske forfatter Franklin Foers bog ”Verden fra forstanden”, som blev omtalt her i avisen i forrige uge. Men digitaliseringen er blevet tema for et voksende antal udgivelser, hvor der peges på de vidtrækkende konsekvenser for hele den menneskelige eksistens.
Før sommer udpegede regeringen et stresspanel, og formanden, sociolog og forfatter Anette Prehn, blev interviewet og pegede på den digitale kultur som en væsentlig forklaring på det voksende antal stresstilfælde. Hun har skrevet flere bøger om hjernen og forklarer, at den er en plastisk størrelse, der indretter sig efter, hvad den bruges til. Mange mennesker oplever i disse år, at de får sværere ved at læse bøger og læse langt, fordi den digitale udvikling fremmer en distraktion og afledning. Selvom man gerne vil, bliver det sværere at læse bøger, fordi den digitale læseform tager over og svækker den menneskelige evne til fordybelse.
Det har længe været et kendt fænomen i lægekredse, at mennesker mister den fysiske og mentale evne, som de ikke bruger. Det gælder ikke bare gamle mennesker, men alle. ”Use it or lose it,” lyder det på engelsk. Brug det eller mist det.
Digitaliseringens konsekvenser for den menneskelige eksistens er åbenbare og omfattende. I en artikel i det britiske The Guardian skriver den amerikanske professor og læseekspert Maryanne Wolf, hvordan alle de styrker, der følger af evnen til at dybdelæse, som hun kalder læsningen af bøger på papir, er truet af den fremadskridende digitale læsemåde på telefon og større skærme. Hun fastslår, at læsning af papirbøger og papiraviser hæfter sig bedre i hukommelsen end digital læsning, og konkluderer tankevækkende, at menneskers evne til at ræsonnere, søge dybde, føle empati og foretage kritiske analyser er truet af den digitale læsemåde. Det samme er evnen til at forholde sig kritisk til den informationsstrøm, der omgiver de fleste. Det gør mange til lette ofre for manipulation og demagogi.
På amerikanske universiteter – og helt givet også på danske – har litteraturstuderende sværere og sværere ved at læse ældre, krævende værker. En norsk forsker konkluderer efter at have sammenlignet hukommelse og indlæring fra læsning på skærm med læsning af papirbøger, at de studerende, der læste fra papir, havde en dybere forståelse af teksten. Vi bevæger os fra at læse dybt til at skimme, og det har konsekvenser for hele livet.
Ikke mindst politikere har haft en ukritisk holdning til digitaliseringen, der først og fremmest er blevet set som en smart og måske også billigere måde at gøre tingene på. Breve er nærmest afskaffet, papirbøger lider en krank skæbne på bibliotekerne, og papiraviser er blevet fremstillet som medieverdenens dinosaurer. Men der er gode grunde til at holde fast i læsningen af både bøger og avis på papir, og der er gode grunde til at forholde sig kritisk til digitaliseringen i det hele taget. I torsdags fremlagde regeringen 18 måder at forbedre det danske arbejdsmiljø på. Stress er et omfattende problem, men ikke ét sted nævnes digitaliseringen som en udfordring. Det er ikke forkert, at samfundet digitaliseres, men det er forkert ikke at se i øjnene, hvad vi mister med udviklingen.