Prøv avisen
Leder

Den europæiske katastrofe

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Første Verdenskrigs afslutning skal mindes, for at vi kan huske

I den tyske forfatter Erich Maria Remarques roman ”Intet nyt fra Vestfronten” udtrykker hovedpersonen Paul, der er ung soldat i skyttegravene ved fronten, hen mod bogens slutning sin fortvivlelse: ”Hvad venter de af os, når der kommer en tid, hvor ingen krig findes. I flere år var det vores beskæftigelse at dræbe. Det var vores første profession her i tilværelsen. Vores viden om livet indskrænker sig til døden. Hvad skal der senere ske? Og hvad skal der blive af os?”.

Romanen, der med sine mange millioner solgte eksemplarer var med til at forme de kommende generationers forståelse af Første Verdenskrig, satte ord på den store krigs rædsler og meningsløshed. Massedøden hærgede i skyttegravene og sammenbruddet af menneskelighed ved fronten. Der blev ført krig som i 1800-tallet, men med 1900-tallets ødelæggende våben – artilleri, maskingevær og giftgas. Romanens unge hovedpersons fortvivlelse blev profetisk for den rådvildhed, der kom til at præge Europa derefter.

På søndag markeres 100-året for våbenhvilen og krigens afslutning mange steder. Første Verdenskrig blev med sine næsten 20 millioner dræbte og lige så mange sårede et europæisk syndefald og en katastrofe i Europas historie. En kultur kollapsede, og alt det, der havde båret fremgangen i Europa – fremskridtet, videnskaben og forestillingen om det civiliserede menneske – blev glorien nu pillet af, som forfatteren George Orwell har formuleret det. Fremskridtet førte til historiens største massakre, videnskaben til giftgas, og det civiliserede menneske viste sig parat til at opføre sig helt igennem uciviliseret.