Den kårede

HVEM ER Putin? Det spørgsmål er stillet mange gange i tiden op til det russiske præsidentvalg. Den nærmeste fremtid kan give svaret på et måske mere interessant spørgsmål: Hvis er Putin? Valgt blev Putin formelt søndag. Men reelt blev han for et par måneder siden valgt af inderkredsen i Kreml, der indså, at Jeltsin var brugt op. En inderkreds, der tæller folk med stærke erhvervsinteresser, folk blandt de såkaldte oligarker, statsmonopolernes liberalistiske efterfølgere. Støtte har Putin også fået hos magtfulde militærfolk. Den er gået hånd i hånd med hans hårde kurs i krigen mod Tjetjenien - en krig, der dog langtfra er vundet. Måske kan Putin efter overstået valg føle sig fri til at søge en politisk løsning. Det er at håbe. Putin har bevidst undladt at føre valgkamp, han har f.eks. nægtet at deltage i tv-diskussioner med de øvrige kandidater. Statskontrollerede tv-stationer har gjort meget lidt ud af de andre kandidater, men har haft travlt med at vise, hvordan Putin støt passede sit ansvarsfulde embede. Budskabet var: præsidenten hed allerede Putin, stabiliteten var indtruffet, ingen grund til at spekulere mere over det. Kort sagt: Putin har ladet sig kåre. Det stemmer ikke med erklæringer om hans demokratiske sindelag. Også økonomiske reformer har han erklæret sig for i meget brede vendinger. Det vil vise sig, hvor indbundet Putin, der bebuder en stærk stat, er af de erhvervsinteresser, der direkte eller indirekte har deltaget i kåringen af ham. Han ønsker at styrke centralmagten i forholdet til Ruslands mange og meget forskellige regioner, der i disse år udvikler sig til endnu større forskellighed. Det vil ikke forløbe uden sværdslag. Men skal udlandets lyst til at investere i Rusland øges, kræver det ikke så meget flytning af kompetence som en oprydning. Det kræver begrænsning af korruptionen og en større gennemskuelighed i vilkårene for erhvervslivet. Og så fungerer de enorme summer, som Ruslands nye pengemænd sender ud af landet, til investering eller til pengevask, heller ikke som en anbefaling af Rusland som investeringsland. Den oprydning skal der styrke bag. Styrken vil Putin utvivlsomt have - samt en Duma mere indstillet på samarbejde med præsidenten end nogensinde før i postsovjetisk tid. Der skal også vilje hos præsidenten bag, herunder vilje til samarbejde. Ligesom der skal vilje bag, hvis Ruslands nye demokrati skal udvikles til et fuldt og aktivt folkestyre. At politikere erklærer sig for reformer, for demokrati er klædeligt. Det, der tæller, er deres handlinger. Putins vil blive fulgt med stor opmærksomhed. ls