Tidligere præsident Mohamed Mursis insisteren på jakkesæt og uvilje mod at iføre sig de hvide fangeklæder ved gårsdagens retssag i Kairo er det tydeligste tegn på, at Egypten befinder sig i en skyttegravskrig med islamisterne på den ene side og hæren på den anden. De massedemonstrationer, der ledte militæret til at begå et kup mod Mohamed Mursi den 3. juli, har delt Egypten i to, og retssagen mod Mursi er blevet en lakmustest på, hvor villig både hæren og islamisterne er til at imødekomme hinanden. Eller hvor hævngerrige begge parter har i sinde at være.
LÆS OGSÅ: Mursi før retssag: Domstol har ingen autoritet
Mursi og Det Muslimske Broderskab blev valgt på demokratisk vis og står fast på, at de stadig udgør Egyptens legitime ledelse. Senest har de afvist de massive folkelige demonstrationer, der førte til hærens beslutning om at kuppe sig til magten med en forklaring om, at de mere end 20 millioner demonstranter i virkeligheden var hærens soldater klædt civilt. Det Muslimske Broderskab ved godt, at dette ikke er sandheden, men det siger noget om, hvor langt nogle af Egyptens islamister er villige til at gå for at fortrænge, at de måske selv bærer en del af ansvaret for Mursis nuværende situation. Som da Mursi gav sig selv beføjelser til at gennemtrumfe et makværk af en forfatning eller lagde sag an mod kristne og journalister for at fornærme henholdsvis islam og ham selv. Eller da han forsøgte at islamisere og ensrette egyptisk kunst ved at fyre chefen for Kairos opera og indsætte uduelige ministre på nøgleposter.
Hæren har siden den 3. juli forsøgt at udnytte den folkelige utilfredshed med Mursi og broderskabet til at knuse islamistiske netværk og retsforfølge broderskabets egen ledelse. Desværre ligner hærens heksejagt på landets islamister til forveksling broderskabets måde at se al politisk opposition som en ubetydelig størrelse, der bare skal undertrykkes ud fra idéen om, at rå magt vil få alle til at rette ind i sidste ende. I øjeblikket tyder meget på, at hæren forbereder en løsladelse af den tidligere præsident, Hosni Mubarak, mens Mursi vil blive den nye nationale syndebuk. Alt dette til trods for hærens egne forbrydelser siden februar 2011. Det er en farlig udvikling. Egyptens islamister vil ikke forsvinde af sig selv. Kampene vil fortsætte, og hæren vil have alle undskyldninger for at holde sig selv ved magten. Egypten har brug for en akut forsoningsproces, og hæren bør tage ansvar ved at træde et skridt tilbage, så en forfatning kan skrives i samarbejde hen over den politiske kløft. Mursi, Mubarak og hærens ledelse er alle skyldige i mord på demonstranter. At vende tilbage til Mubaraks autokrati er en ringe løsning for Egypten. Forsoning er vanskelig, men et langt bedre fundament at bygge videre på.