Den knækkede grænsebom

Masseindvandringen både beriger og udfordrer danskheden

En grænsebom vil være at lukke øjnene for globaliseringen, mener Henrik Hoffmann-Hansen.
En grænsebom vil være at lukke øjnene for globaliseringen, mener Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Paw Gissel.

Det er sjældent, man hører om Dansk Folkepartis fiaskoer. I går udsendte Danmarks Statistik imidlertid en af sine mange statistikker, som sætter fortællingen om partiets succes i perspektiv. I tørre tal fik 72.339 udlændinge sidste år opholdstilladelse i Danmark. Det er det største antal tilladelser udstedt på et år, siden man begyndte at føre statistikken i 1984. Det er et overvældende tal, fordi der er tale om en generelt stigende tendens, der især er taget til de seneste fire år. Og det er et overraskende tal, fordi dansk politik i de 10 år fra 2001 til 2011 stod i grænsebommens tegn. Nu skulle masseindvandringen stoppes, og danskheden skulle forsvares. Udlændingelovgivningen blev strammet på alle leder og kanter for at bremse antallet af familiesammenføringer og opholdstilladelser til flygtninge.

Det i særklasse mest skeptiske parti over for globaliseringen og indvandringen har siden 1995 været Dansk Folkeparti. Herfra vil man muligvis forklare stigningen i opholdstilladelser med, at den nye regering har slækket udlændingepolitikken, hvorfor indvandrerne nu igen fosser ind i landet. Der er bare det lille problem, at forklaringen ikke holder. Dykker man ned i statistikken, er de største indvandrergrupper rumænere og polakker, der tegner sig for næsten 12.000 af de godt 72.000. De er kommet hertil som EU-borgere, og lykkeligt nok har hverken den nuværende eller den tidligere regering villet melde Danmark ud af EU.

Den tredjestørste indvandrergruppe er de cirka 5500 syriske krigsflygtninge, hvoraf 1500 har fået opholdstilladelse ved familie-sammenføring. På fjerdepladsen kommer amerikanere, derefter indere, tyskere og kinesere. To tredjedele af indvandrerne får tilladelse til at arbejde eller at uddanne sig, og de tal havde næppe set meget anderledes ud, hvis VK-regeringen var fortsat i 2011.

De borgerlige partier bryster sig netop af, at det i nullerne lykkedes at ændre sammensætningen af indvandringen, så mange flere nu kommer for at uddanne sig eller arbejde, og ikke primært for at nyde de danske velfærds-goder. Det kan der være noget om, men det ændrer ikke ved, at Danmark i disse år undergår en befolkningsmæssig revolution. Der er mange positive sider ved masseindvandringen. Vi bliver beriget med nye kulturelle og videnskabelige impulser udefra, og de mange skrækscenarier om et stadigt mere aldrende samfund synes mindre påtrængende end tidligere.

Folkevandringen giver dog også udfordringer. Fødselstallet var sidste år 56.870 og dermed langt mindre end antallet af tildelte opholdstilladelser. Den udvikling vil, hvis den fortsætter, på få årtier markant ændre det danske samfund kulturelt og religiøst. Selv det danske sprog risikerer at blive udfordret mere, end det allerede er. Det faste omkvæd om mere grænsekontrol kan måske nok skaffe flere vælgere, men det løser ikke udfordringerne ved den massive indvandring. At omdanne Danmark til en fæstning ville i øvrigt slet ikke være i landets interesse. Globaliseringen er kommet for at blive.

hhh