Prøv avisen
Leder

Den smagløse digitalisering

Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Googles de facto monopol på datasortering bør udfordres

Et lille eksperiment: Find den såkaldte søgemaskine, Google.com, på computeren og tast ordet ”æble” i søgefeltet. Et gardin rulles ud, hvor endelserne ”-kage, -tærte, -grød og -flæsk” foreslås tilføjet. Skriver man i stedet ”apple”, det engelske ord for æble, kommer der helt andre forslag frem, nemlig ”id”, ”tv” og ”store” (forretning). Her har forslagene noget at gøre med det amerikanske it-firma Apple. Søgemaskinen Google bringer dermed tilsyneladende orden i internettets uoverskuelige kaos. Danskeren bliver dirigeret i retning af sin mave, mens amerikaneren inspireres til at fordybe sig i et computerfirma fra Californien. Hvad der er knapt så indlysende for de fleste brugere er, hvordan søgetjenesten fandt frem til netop de resultater.

Det er heller ikke let at få at vide. Google er et privat firma, som nødigt fortæller omverdenen, hvordan det sorterer i de enorme mængder af data på internettet. Det er også et lukket firma, som desværre efterhånden har fået en monopollignende status.

Så meget ved man dog, at kvantitet er en afgørende faktor. Som eksemplet med æblet illustrerer, styres informationssøgningen i høj grad af, hvad flertallet finder relevant. I Danmark er det flæsk, og i USA er det computerforretninger. Dertil kommer pengene. Firmaer, der gerne vil have deres produkter højt op i søgninger, betaler Google for det. Det er helt legalt, men bidrager ikke til gennemsigtigheden. Frem for alt bidrager det ikke til, at kvalitet går forud for kvantitet.

Som omtalt i dagens avis arbejdes der i disse år verden rundt på at digitalisere alt, hvad der digitaliseres kan. Alt, hvad der hidtil er skrevet, fotograferet, malet, komponeret og spillet gemmes på gigantiske computere, så det i princippet bliver tilgængeligt for alle til alle tider. Men spørgsmålet er, hvorfor alt skal lagres, bare fordi det er teknisk muligt?

Her savner man smagsdommere, der som effektive bibliotekarer kan smide de værker ud, der faktisk ikke er værd at gemme på. I selve søgningen af information er der i høj grad ligeledes brug for mere kvalitet og mindre kvantitet. Digitalisering af kulturarv kan på overfladen forekomme værdineutral eller ”smagløs” - reelt er det langtfra tilfældet. Google bekender sig som nævnt til det, flertallet gerne vil have, men som visesangeren Niels Hausgaard i sin tid udtrykte det, ville det så være rart at vide, om de fleste er de bedste eller bare de fleste.

For Google er der ikke tvivl, men det bør der være for andre. Herhjemme kunne man overveje, om kulturarven kan digitaliseres i et andet regi end Googles, for eksempel i Kultur-ministeriets. Monopolet bør udfordres, selvom det måske er en dyrere løsning.

hhh