TALLENE TALER for sig selv. De tal, som FN-organet Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, offentliggør i dag på kvindernes internationale kampdag. Organisationens globale statistik vedrørende kvinder på arbejdsmarkedet viser, at andelen af kvinder i verden, som arbejder, er den samme som for 10 år siden, nemlig 40 procent. Med andre ord: Selvom der i dag er 100 millioner flere kvinder i den globale arbejdsstyrke i forhold til 1996, så er der i samme tidsrum kommet endnu flere arbejdende mænd til, således at mændene i dag fortsat udgør 60 procent af verdens samlede arbejdsstyrke. De i alt 1,2 milliarder arbejdende kvinder i verden må samtidig konstatere, at gabet i forhold til mændene vedbliver at være det samme, både hvad angår status, jobsikkerhed og ikke mindst lønnen. Oven i købet er uligheden blevet værre i regioner som Sydasien, Afrika syd for Sahara og i Østeuropa.
AT DET står værre til i disse regioner end for 10 år siden, betyder alt andet lige, at det så må være blevet bedre andre steder, når ILO konkluderer, at det overordnede resultat er det samme som i 1996. For eksempel kunne man forestille sig, at kvinder i det vestlige Europa i højere grad havde skabt sig etablerede positioner på arbejdsmarkedet og i øvrigt var begyndt at blive lønnet på samme niveau som deres mandlige kolleger i samme job.
Svaret er ja, i nogle tilfælde, men ligestillingen er langt fra blevet så meget bedre, at det kan være med til at trække det globale niveau op. Og der er langt fra sket nok til, at det inden for en europæisk sammenhæng på nogen måde er acceptabelt. Som det fremgår på side 6 i dagens avis, så blæser man i store dele af Europa på det EU-direktiv, som helt tilbage fra 1975 har gjort det forbudt at udbetale forskellig løn for det samme arbejde. EU-Kommissionen har opgjort en gennemsnitlig lønforskel på 15 procent mellem europæiske mænd og kvinder – værst står det til i Slovakiet, Estland, Tyskland og Storbritannnien. Bedst er det i Malta og Portugal. Danmark er med andre ord ikke en topscorer på ligelønnens hitliste.
MANGE KVINDER er fanget i forskellige mulige blokeringer, der griber ind i hinanden. Har det samfund, hun bor i, for eksempel tilstrækkelige tilbud om børnepasning? Eller er hendes mand mon villig til at passe børnene? Hvis ikke, så arbejder hun måske på deltid for at få det til at hænge sammen, hvilket igen gør det svært at gøre karriere på jobbet og dermed efterfølgende stige i status og løn.
På kvindernes internationale kampdag er det derfor værd at huske på, at havde det ikke været for kvindebevægelserne og deres utrættelige arbejde fra 1970'erne og fremefter, så ville det hele have stået endnu værre til. Der har de senere år været en tendens til, at enhver fokusering på ulighed mellem mænd og kvinder, er blevet kaldt "gammeldags", "rødstrømpet" eller ligefrem "feministisk", hvilket af uransagelige årsager er blevet et fy-ord i Danmark. Men, kvinder og mænd, tallene viser, at der er brug for at fortsætte arbejdet med at reducere den store forskel til den lille forskel, som vi trods alt ikke kan komme uden om.
brun