Den væmmelige socialdemokrat

Anonym forfatter skader både sit parti og demokratiet

Det har vakt ikke så lidt opmærksomhed, at forlaget People's Press i sidste uge udgav bogen "Den hemmelige socialdemokrat". Med en forfatter, der er anonym, sætter bogen nye standarder, skriver Erik Bjergager i dagens leder.
Det har vakt ikke så lidt opmærksomhed, at forlaget People's Press i sidste uge udgav bogen "Den hemmelige socialdemokrat". Med en forfatter, der er anonym, sætter bogen nye standarder, skriver Erik Bjergager i dagens leder. . Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/ Denmark.

Det har vakt ikke så lidt opmærksomhed, at forlaget Peoples Press i sidste uge udgav bogen Den hemmelige socialdemokrat. Med en forfatter, der er anonym, sætter bogen nye standarder. Hidtil er anonymitet blevet forbeholdt forfattere, hvis liv må anses for at være i fare, hvis deres sande identitet bliver kendt.

Et eksempel er forfatteren til Derfor er jeg ikke muslim, en mand bag pseudonymet Ibn Warraq. Men der er andre i samme kategori, alle typisk forfattere af muslimsk baggrund. Deres anonymitet skyldes velbegrundet frygt for repressalier.

Med den vrede, der har rejst sig blandt socialdemokratiske folketingspolitikere, og det bebudede Oxford-møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe i dag kan man argumentere for, at forfatteren til Den hemmelige socialdemokrat såmænd også er udsat for trusler om repressalier.

Forfatteren tjener bare ikke en højere sag, og det er alene den, der kan retfærdiggøre anonymiteten.

Mange politikere og avisredaktører for den sags skyld kender til det intense ubehag ved at modtage anonyme breve. Fælles for dem er, at anonymiteten blotlægger en mangel på civiliseret og etisk adfærd. Anonymiteten gør mennesker brutale, perfide og ondskabsfulde. Anonymitet er ansvarsfraskrivelse. Søren Kierkegaard skrev, at anonymitet fremmer skjultheden, og at skjultheden begunstiger råheden.

LÆS OGSÅ: Mellem giftblandere og albuedværge

Bag anonymitet kan man sprede rygter og derved sætte en spire af utryghed og mistillid til andre.

Det er, hvad den hemmelige socialdemokrat formår med sin bog. Den er forførende velskrevet, måske af en ghostwriter, men det er umuligt at adskille fakta fra fiktion. Det er svært at se, hvilke replikskifter og beskrivelser der er reelle, og hvilke der er drevet af for eksempel personligt hævnmotiv fra en politiker, der påstås at være kørt ud på et sidespor i partiet.

Vi må tro på, at forfatteren rent faktisk er socialdemokratisk folketingsmedlem, for forlagets dage ville være talte, hvis det en dag blev afsløret ikke at være tilfældet.

Med bogen skader forfatteren ikke bare sit parti, som måske med rette fremstilles som værende i evig intern strid med sig selv. Forfatteren skader også det politiske liv og øger den folkelige lede ved politik og politikere.

Hvis bogen havde været skrevet af en navngiven politiker, der var trådt tilbage og ikke længere havde politiske aktier at varetage, kunne bogens virkelighedsbillede være blevet debatteret. Det er umuligt nu, og måske er det også derfor, at bogens indhold stort set ikke drøftes. Anonymitet er farlig og befordrer næsten aldrig noget godt. bjer