Der er forskel på børn og varer

Pas på der ikke går nethandel i fertilitetsbehandlingen

Det ligger lige for. Når man på en dating-app har swipet sig frem til en mulig kæreste, der lever op til flest mulige mere eller mindre specifikke krav, er det vel også naturligt at kunne udvælge en sæddonor til sit kommende barn på samme måde. For hvem ønsker sig en genetisk far med skæve tænder, lav intelligens og flere evner for gaming end guitarspil, når man kan krydse af ved en sportstrænet, ph.d.-studerende fra et hjem med klaver?

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag, vælger stadigt flere barnløse en såkaldt udvidet profil, når de har behov for en sæddonor. Det er typisk enlige kvinder, lesbiske og heteroseksuelle par, hvor manden er infertil, der tyr til en sæddonor. På fertilitetsklinikkerne er der styr på den medicinske sikkerhed, og sæd og donor er screenet for flere arvelige sygdomme. Men mod en merbetaling kan man købe en såkaldt udvidet profil, hvor man får adgang til at gennemse en række profiler og læse mere om dem.

Der er både tale om fysiske karakteristika hos donor, men også egenskaber, interesser, barndomsfotos og et håndskrevet brev kan man få. Disse profiler er blevet efterspurgte, og det er helt i tråd med tidsånden. Det moderne menneske er på mange måder en forbruger, der ønsker frit valg på alle hylder, gennemsigtighed og kvalitetssikring. Det er individualismen for fuld udblæsning, og hvorfor skulle man ikke kunne stille krav til sæddonoren på lige fod med alle andre tjenesteydelser, man køber?

Nej, problemet er ikke den enkelte barnløse eller sæddonor for den sags skyld. Men de forventninger, der knyttes til det kommende barn og ikke mindst det menneskesyn, der ligger til grund for udvælgelsen. For børn er ikke en vare, der bliver sendt med stork fra netbutikken, men derimod en gave. Og det er vigtigt at holde fast i.

Begrebet ønskebørn bør rumme glæden ved at få ham eller hende, der lander hos de nye forældre, hvad enten barnet er dreng eller pige eller har større eller mindre handicaps. Og ønskebørn bør ikke forveksles med ønskerne, der optræder på de lister, der leveres til jul i mange familier og efterhånden har fået karakteristik af bestillingssedler med links til butikken.

At få et barn er også at kaste sig ud på de 70.000 favne, og med barnet følger en dyb glæde, men også livslang bekymring. Vi kan ikke beskytte hverken os selv eller vores børn mod livets mange store og små bump, og hver eneste dag rummer en risiko for nederlag og ulykker. Det glemmer vi indimellem i vores trygge velfærdssamfund, hvor de fleste graviditeter ender lykkeligt, hvor ganske få børn dør under opvæksten, og hvor gymnasiernes slogan er ”alt er muligt”. Og ja, alt er muligt, men ikke nødvendigvis kun for det gode. Som mennesker har vi ikke magt over alting i livet, ligesom ikke alt kan planlægges.

Nogle gange må vi acceptere overraskelser og tage livet, som det er.