Kristeligt Dagblad mener: Det ægte skandinaviske findes

Nej, SAS – inspiration går ikke kun en vej, når man rejser

Det er muligt, kineserne var de første til at grave lakridsrødder op, men skandinaverne var med garanti de første, der turde spise dem efter at have dyppet dem i rengøringsmidlet salmiak.

Tænk, hvis SAS havde givet sin nu hårdt kritiserede reklamevideo ”SAS – What is truly Scandinavian?” (”SAS – Hvad er ægte skandinavisk”) bare et stænk af selvironisk humor? Så havde det nok været lidt lettere for flyselskabet at kommunikere det, der angiveligt var meningen – nemlig at man kan hente god inspiration i mødet med andre kulturer og nationer. I skrivende stund er videoen set knap 800.000 gange på YouTube på internettet. Mere bemærkelsesværdigt har næsten 100.000 af seerne givet reklamen en ”tommelfinger ned”, mens kun godt 10.000 har markeret ”tommelfinger op”.

På Facebook har 12.000 kommenteret reklamen, og her er pointgivningen lidt mere ligeligt fordelt mellem de vrede og de glade. Men hvorfor deler den i den grad vandene? Det gør den, fordi den indledes med det provokerende svar på titelspørgsmålet, at intet, absolut ingenting, er skandinavisk! Alt det, der karakteriserer Skandinavien – blandt andet lakrids, smørrebrød, vindmøller, demokrati, barselsorlov, majstænger, wienerbrød og ladcykler – har deres oprindelse i andre lande. Det eneste, skandinaverne har gjort, er at rejse ud i verden, kopieret andres idéer og så udviklet dem lidt, må man forstå. Dermed rammer reklamen lige ind i tidens voldsomme identitetspolitiske debat.

Men at intet skulle være ægte skandinavisk, er selvfølgelig en meningsløs påstand. Som kritikere har anført, ligger der et selvudslettende kultursyn i at påstå, at al skandinavisk kultur skulle være kopieret fra andre. At rejse er at leve, og megen kultur bygger på, at mennesker rejser og inspirerer hinanden. Inspirationen går bare aldrig kun den ene vej, som reklamen antyder. Globaliseringen har overordnet fået verdens forskellige kulturer til at ligne hinanden mere, hvilket er både godt og skidt, men i hvert fald kalder det på, at vi passer bedre på vore egne kulturelle særkender. Dem har vi mange af i Skandinavien. Det betyder ikke, at vi er fejlfrie og ikke kan lære af andre nationer. Ej heller, at vi behøver at eksplodere i blindt raseri over SAS, som nogle af de mest nationalkonservative røster har gjort i den aktuelle sag.

Derimod betyder det, at vi har meget at være stolte af og fælles om. Også mere fælles om, end vi er. Over et par hundrede år har de skandinaviske lande udviklet sig fra fattige bondesamfund til moderne industrinationer med et højt uddannelses- og velfærdsniveau, velfungerende demokratier og dygtige virksomheder foruden en gastronomi, man sagtens kan være bekendt at introducere resten af verden for, muligvis undtaget den salteste salmiaklakrids. Det ægte skandinaviske findes, og det burde et skandinavisk flyselskab være det første til at reklamere for – gerne med et skandinavisk blink i øjet.