Kristeligt Dagblad mener: Det bør være dyrere at ryge

Unge skal have en håndsrækning for at holde sig fra tobak

Man tror det næppe, men blandt en del unge er det sejt at ryge. Man er lidt mere voksen, når man tænder en cigaret. Antallet af unge rygere mellem 16 og 24 år er steget med 15 procent på bare fire år. Mens voksne i stigende grad dropper cigaretterne, kommer der altså stadigt flere nye unge rygere til.

Og der er ikke, fordi de unge ikke ved bedre. Enhver skoleelev bliver mødt med antirygekampagner. Rygning dræber, står der som bekendt på pakkerne, og hverken lærere eller forældre forsømmer at fortælle de unge, at det er en dårlig idé at ryge.

I de seneste 10 år er det også på papiret blevet sværere at være ung ryger. Man skal være 18 år for at købe tobak, og rygning er i dag bandlyst på landets skoler og i skolegårde (selvom erhvervsskoler mærkværdigvis er undtaget).

Alligevel tænder 22 procent af alle unge dagligt eller ugentligt en cigaret. Det harmonerer dårligt med regeringens ambitiøse målsætning om en røgfri generation af børn og unge i 2030.

Politikerne kommer snart sagt hver uge med nye forslag til at begrænse forbruget. Senest har De Konservative foreslået, at det skal være forbudt for skoleelever at ryge i skoletiden, også når de bevæger sig væk fra skolens matrikel. Hvordan lærerne i praksis skal holde øje med, om de ældste elever ryger, mens de holder frikvarter på vej til bageren, er svært at gennemskue. Flere partier mener, man bør bede de handlede være bedre til at bede om legitimation hos unge kunder for at forhindre 15-16-17-årige i at købe cigaretter. Og så er der forslaget om at gemme tobaksvarer under disken. Men det forslag, der ifølge international forskning, Verdenssundhedsorganisationen WHO og Association of European Cancer Leagues for alvor vil batte, nemlig højere priser, er der ikke et flertal for. Her adskiller politikerne sig fra deres vælgere, idet et flertal i befolkningen uanset partifarve går ind for højere priser ifølge en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden.

Det er et etisk dilemma at gøre rygning dyrere og dermed indirekte mindre tilgængelig, for man begrænser nogles frihed til at gøre det, de har lyst til. En prisstigning har også en social slagside, for dem, der ryger mest, er også dem, der har færrest penge, og de socialt dårligst stillede har hidtil haft sværest ved at holde op. På den anden side er rygning navnlig blandt de dårligst stillede en af de væsentligste forklaringer på den markante ulighed, vi har i levetiden i Danmark.

Der er ingen naturlov for, hvor mange unge der skal ryge, eller hvor meget en pakke cigaretter skal koste. Kigger vi på landene omkring os, er det flere steder lykkedes at bringe andelen af rygere betragteligt ned. Ligeledes er det meget forskelligt, hvad tobak koster. Nogle europæiske lande har dobbelt så høje priser på cigaretter som Danmark – i andre koster de kun det halve. Og også herhjemme har priserne svinget på cigaretter, ligesom andelen af rygere i øvrigt også har varieret. Prisen på tobak er siden årtusindskiftet steget markant mindre i Danmark end i det øvrige Europa, og ifølge Mandag Morgen er prisen på en pakke cigaretter i Danmark lavere i dag end i 1966, hvis man regner i nutidskroner.

Rygning koster tusindvis af liv hvert eneste år, og ingen ung, der begynder at ryge, ønsker – eller tror – at hun dør af kol. Der skal en kulturændring til, og her bør politikerne lytte til vælgerne og videnskaben og i det mindste som forsøg prøve at se, om en prisstigning i Danmark vil have samme effekt, som den har haft i andre lande, hvor flere unge holder sig fra cigaretterne, uden at grænsehandlen er øget markant.