Prøv avisen
Leder

Det digitale skal indhegnes

Af Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør  

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Nyt skoleår er god anledning til klare grænser for mobiltelefoner

Når tusindvis af skolebørn i denne uge møder op efter sommerferien, er det til skoler, hvor det mange steder er overladt til den enkelte lærer at bede eleverne om at gemme telefonerne væk i taskerne og sikre, at de ikke bliver anvendt i smug under bordene.

Anderledes foregår det andre steder i verden. I Frankrig har landets parlament netop vedtaget et nationalt forbud mod telefoner i skoletiden. Ikke alene er telefonen bandlyst i undervisningen (det blev forbudt allerede i 2010), men nu også i frikvartererne.

Og i Sydkorea har man ifølge bogen ”Digital demens” vedtaget love, der skal beskytte unge under 19 år mod smartphones. Blandt andet er der på børn og unges mobiltelefoner installeret programmer, der overvåger deres forbrug, og er det højt, bliver forældrene advaret. De unges telefoner har heller ikke adgang til porno og grov vold, ligesom der er spærret for spilservere efter midnat.

Såvel den franske som den sydkoreanske vej vil mange nok betegne som udanske. Men noget må gøres, for mobiltelefonerne i klasseværelserne udgør en stor forstyrrelse, og mange lærere beretter, at de i undervisningen kæmper en ulige kamp mod mobilernes mange underholdningstilbud, ligesom mange elever i frikvartererne sidder med nakken bøjet over hver sin skærm.

Svaret på den udfordring er imidlertid ikke at gå den franske vej med nationalt forbud, men derimod, at den enkelte skolebestyrelse i samarbejde med ledelsen udstikker klare grænser og tager aktivt stilling. Ifølge en undersøgelse lavet af Morgenavisen Jyllands-Posten for et år siden, har 4 ud af 10 skoler nu indført forbud mod, at mobiltelefoner er fremme i timerne, og hver 10. skole har indført restriktioner i frikvartererne. Mange har dog fortsat ikke taget stilling, og dermed overlader man det til det enkelte barns selvkontrol.

Men hvorfor overhovedet begrænse brugen? Alle har en smartphone i dag, og børn og unge skal lære at navigere i en virkelighed med konstante afbrydelser og distraktioner, lyder indvendingen typisk. Desuden er mobiltelefonerne jo som et digitalt penalhus med lommeregner, ordbog og leksikon.

Det er alt sammen sandt, men efter 10 år med smartphones kender vi også bagsiden af medaljen. Engelske undersøgelser viser, at børn, der ikke har adgang til mobiltelefoner i undervisningen, præsterer bedre i tests, og navnlig de fagligt svageste klarer sig markant bedre, når de ikke distraheres af telefonerne. Danske skoler, der har fjernet dem fra klasseværelserne, beretter om bedre koncentration og øget evne til at fordybe sig. Og de skoler, der har taget skridtet videre og forbudt telefonerne i frikvartererne, fortæller, at børnene er begyndt at lege sammen i pauserne og have mere med hinanden at gøre socialt.

Smartphones er som farverigt slik og er designet til at distrahere og tiltrække opmærksomhed. Mange voksne ved, hvor svært det er at holde fingrene fra skærmen. At overlade det ansvar til en 8-årig eller 16-årig for den sags skyld er at svigte dem.