”Jeg bliver!”, skrev transportminister Ole Birk Olesen (LA) i weekenden på sin Facebook-side. Det var en kommentar til den stribe af folketingskolleger, som har meddelt, at de ikke genopstiller ved det kommende valg. For eksempel har både kultur- og kirkeminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager fra hans eget parti opgivet at fortsætte i Folketinget. I Alternativet genopstiller blot fem af de nuværende ti folketingsmedlemmer. I Venstre vil Carl Holst træde ud, ligesom deres partifæller, ministrene Søren Pind og Esben Lunde Larsen samt den tidligere konservative erhvervsminister, Brian Mikkelsen, allerede tidligere har sagt farvel.
Det kan der selvfølgelig være alle mulige gode grunde til. Nogle har tjent folkestyret loyalt i mange, mange år, andre har fået et jobtilbud, de havde svært ved at sige nej til.
Det foruroligende er, at nogle af dem, der forlader politik, gør det med beske kommentarer til dagens politiske klima. For eksempel udtrykker nogle af Alternativets fratrædende folketingsmedlemmer dyb skuffelse over Christiansborg-miljøet. I betragtning af alle de interne problemer, lige netop Alternativet slås med, kunne man dog få den kætterske tanke, at det mere handler om skuffelse over partiet selv.
At alle drømmene om en helt ny måde at gøre tingene på har vist sig sværere end som så. I forhold til de borgerlige partier er det påfaldende, så mange siddende ministre, der ikke vil være med mere. Skyldes det mon, at de allerede har taget forskud på et valgnederlag for den borgerlige blok, og at de ikke orker at skulle sidde som menige folketingsmedlemmer i opposition uden ret stor indflydelse i mindst fire år?
I det omfang det måtte være motivationen for at træde ud, er det beskæmmende. Det afspejler det langt større problem for folke-styret, at mange åbenbart ikke længere betragter et medlemskab af Folketinget som noget af det vigtigste og mest ærefulde i sig selv. Men det er det!
Vel ligger en stor del af den reelle politiske magt i dag i ministerierne, ikke mindst i Finansministeriet samt i EU. Formelt er der imidlertid stadig ingen over og ingen ved siden af Folketinget, som Viggo Hørup allerede i 1878 bemærkede.
Det skulle folketingspolitikerne nok være sig mere bevidste i dagligdagen. Folketingets partier har fået tilført meget store millionbeløb de senere år, men beklageligvis bliver pengene i ringe grad brugt til at kvalificere det politiske arbejde. I stedet bliver de gemt på kistebunden eller formøblet på endnu flere kommunikationsrådgivere.
Tænk, hvis de i stedet ville investere i at kvalificere det politiske arbejde, så de kunne give regeringen og embedsmændene et ordentligt modspil. Det ville gøre politik mere interessant, hvis folketingsmedlemmer insisterede på at bruge den magt, de faktisk har – uanset om de er i opposition eller ej.
Rettelse 30.10.2018, kl. 11.35: Det fremgik, at folketingsmedlem Bertel Haarder (V) vil skulle være blandt dem, der stopper ved næste folketingsvalg, men det er ikke korrekt. Bertel Haarder genopstiller i Sjællandske Storkreds. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.