Det er godt at synge på dansk

Fællessang får landet til at hænge sammen

Det er godt at synge på dansk

I sangen ”Jeg elsker den brogede verden” fra Højskolesangbogen lyder det i en af linjerne: ”Kamp må der til, skal livet gro.” Det er gennem debat, kulturkamp og meningers brydning, at samfundet på et politisk niveau udvikler sig, og nye indsigter på et eksistentielt niveau opstår.

I dansk historie står kampen ofte mellem højre og venstre, eller mellem kulturkonservative og kulturradikale, og tonen kan være uforsonlig. Det må den næsten naturnødvendigt være, når der er noget afgørende på færde: ”Ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for frihed i liv og tro,” som det hedder videre i H.V. Kaalunds tekst fra 1877.

Men er der ét felt, hvor radikale og konservative mødes, er det i den danske sang, som fejres med Spil Dansk Ugen, der begynder i dag. Det er en enestående tradition, at vi her til lands kan mødes i fællessangen, og fra alle sider af det politiske spektrum være enige om, at det er godt at synge sammen på modersmålet. Alle næb er velkomne i koret, og det er ikke nogen særlig hverken radikal eller konservativ specialitet at synge eksempelvis om kærligheden til den brogede verden. Den er vi fælles om.

På det personlige plan er der også kun lutter fordele ved at synge. Vi går nu en mørk tid i møde, men det er komplet umuligt at bevare sit dårlige efterårshumør, når man synger sammen. Og kan man ikke selv være med i et kor, kan man opleve fællessangen på tv. En af de største DR-successer i nyere tid var sidste års 12 timers transmission af fællessang med titlen ”Live fra Højskolesangbogen – syng med fra den blå på DR K”. Successen må gerne gentages; vi elsker at synge – eller se andre gøre det.

Sangen giver godt humør, men den sætter også en ramme og leverer ord, som man selv har svært ved at få frem. Spørg blot de efterladte ved et gravsted. Her kan en fællessalme med formuleringer, man ikke kan sige sig selv, skænke trøst og opbyggelse i en svær tid.

Det er vigtigt at bakke Spil Dansk Ugen op og deltage i den, fordi den udspiller sig i en særlig kulturel kontekst. Større og større dele af kulturlivet bliver globaliseret, hvilket i praksis vil sige, at alt foregår på engelsk. Men intet overgår som bekendt modersmålet. Vi får et fattigere kulturliv, hvis alt anglificeres, så en uge med en dosis dansk, er et vigtigt modtræk. Ikke som oprør imod, men som supplement til det engelske og internationale.

Sideløbende med globaliseringen foregår en markedsgørelse af kulturlivet. Der bliver færre og færre områder, der ikke styres af profit og interesser, og her er især fællessangen et vigtigt helle. Der er ingen, der tjener styrtende summer på, at vi synger om den brogede verden og den danske sang, om blæsten over Limfjordens vande og barnet, der er født i Betlehem.

Det er komplet brødløst at synge sammen, men alligevel så uendeligt rigt. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale – hele ugen og året ud.