Kristeligt Dagblad mener: Det er stadig nat på museerne

Det er ikke den siddende ministers ansvar, at så mange før hende har undladt at gøre op med uigennemsigtigheden i statsstøtten. Men nu ligger bolden altså hos Joy Mogensen (S), og den heldigvis bebudede reform må fremskyndes

Museerne er til debat igen. Debatten kører på to fronter og har et både kort- og langsigtet perspektiv. Her og nu er det uforståeligt, at museerne ikke genåbner i takt med det øvrige samfund.

Det er sagt før på denne plads, men det bliver ikke mindre relevant: hvis Ikea og Bauhaus kan åbne, bør museerne virkelig også kunne. Om det er udtryk for en kulturfattig tid med mangel for sans for åndelighed eller ej: Hvorfor tror politikerne, at borgere lever af brød og boremaskiner alene? Det kulturelle indtag er lige så vigtigt, sulten efter andet end materialisme er stor, og dét adresserer politikerne til stadighed ikke i tilfredsstillende grad.

Hvad det langsigtede perspektiv angår, ulmer en anden debat, der er forbundet med museernes forståelige skuffelse over den manglende genåbning. Hele museumsområdet trænger til en gennemgående reform. Alt for længe har skiftende kulturministre undladt at tage fat ved nældens rod og reformere måden, hvorpå staten støtter museerne.

I fraværet af synlig ledelse og politisk handlekraft har diskussionen nu ført til en ikke videre produktiv lejr-tænkning med de store og de små museer på hver deres ”hold”.

I dagens avis gør museumsleder Jacob Bjerring-Hansen fra Bornholms Museum og Bornholms Kunstmusem et prisværdigt forsøg på at løfte sig over egeninteresser og se på helheden. Han har en vigtig pointe: Hvis man kun uddeler statsstøtte efter antal besøgende på landets museer, risikerer man at overse den værdi, der ikke kan måles og vejes. Såsom lokale museers betydning for befolkningen i udkantsområder samt forskningen i egne samlinger med henblik på frugtbare revurderinger af vedtagne sandheder, for nu at nævne to områder, der ikke får nok opmærksomhed i den aktuelle debat.

Det er ikke den siddende ministers ansvar, at så mange før hende har undladt at gøre op med uigennemsigtigheden i statsstøtten. Men nu ligger bolden altså hos Joy Mogensen (S), og den heldigvis bebudede reform må fremskyndes. Der burde være en politisk debat af langt større intensitet på dette område, og oppositionspartierne bør også komme på banen. Det er om ikke andet en politisk vindersag at få løst miseren, for snart sagt alle i museumslivet er utilfredse med den nuværende ordning.

Der bør ikke herske tvivl om, at små såvel som store museer faktisk yder en stor indsats for at leve op til de statslige krav. Dem er der kun kommet flere af, som årene er gået, uden at bevillingerne er fulgt med. Den langsomt opbyggede modsætning mellem muserne og det ensidige fokus på besøgstal er ingen tjent med skal udvikle sig. Vi har et fantastisk rigt og varieret museumsliv i Danmark, både i byerne og på landet, og det er politikernes ansvar at sikre, at det også gælder i fremtiden.