Det er tid til at tænke sig bedre om

Opbakning til forbud mod drengeomskæring er tankeløst

Den store folkelige modstand i Danmark mod at lade jøder og muslimer omskære deres drengebørn, sådan som de altid har gjort det, er dybt bekymrende. Modstanden er udtryk for en stadig mere udbredt mangel på frisind og forståelse for betydningen af kulturelle og religiøse traditioner og særpræg.

I dag skal Folketinget behandle et forslag om at forbyde omskæring af børn. Heldigvis tyder alt på, at forslaget ikke vedtages. Men det falder formentlig delvist på dets udformning. Forslaget er formuleret på en måde, så forbuddet mod omskæring af børn under 18 år reelt vil betyde en legalisering af omskæring af piger over 18 år. Den form for pigeomskæring, der finder sted i nogle afrikanske og mellemøstlige miljøer, er reelt en lemlæstelse af pigens kønsorganer og derfor heldigvis allerede forbudt i dag.

Omskæring af drengebørn, hvor forhuden fjernes fra penis, er derimod en årtusindlang og ifølge mange medicinske studier uproblematisk tradition, der hos jøder er knyttet til den pagt, som Gud indgik med Abraham. Pagten beskrives i Det Gamle Testamentes Første Mosebog. For muslimer er omskærelsen også knyttet til pagten mellem Gud og Abraham, men først og fremmest til det, at islams profet Muhammed blev omskåret, og derfor er det også sædvane for muslimske forældre at omskære deres drengebørn.

Siden begyndelsen af dette år har det været muligt for danske borgere at få rejst et forslag i Folketinget ved at samle 50.000 digitale underskrifter ind, og det er sådan, at forslaget om forbud mod omskæring er kommet på Folketingets bord.

Borgerforslag er på en og samme tid en flot og problematisk måde at øge borgernes engagement i demokratiet på. Flot, fordi borgerne nemmere kommer til orde, og problematisk, fordi etiske dilemmaer som drengeomskæring ikke lader sig omfatte eller løse ved en digital afstemning, der næres af forargelse, men ikke tager hensyn til omskæringens komplekse kulturelle og religiøse betydning.

Meningsmålinger viser, at 8 ud af 10 danskere er modstandere af drengeomskæring, også selvom en tredjedel af verdens mandlige befolkning er omskåret, heraf hovedparten af amerikanske mænd, der får det gjort af sundhedsmæssige og ikke religiøse grunde.

Det er svært ikke at tolke den hidsige modstand mod omskæring af drenge som udtryk for en bekymrende udvikling i sindelaget herhjemme. Vi lever i stigende grad i et post- kristent, stærkt individualiseret og historieløst samfund, hvor respekt for overleveret kultur er for nedadgående. Traditioner, normer og værdier opløses, fordi de ikke videreformidles fra forældre til børn. Evnen til omtanke og til at håndtere kompleksitet i etiske spørgsmål er samtidig blevet mindre med den digitale udvikling, der fremmer det hurtige og det overfladiske.

Derfor mister vi som befolkning fornemmelsen og dermed også forståelsen for religiøse og kulturelle traditioners betydning. Den tusindårige omskæringstradition overtrumfes i debatten af et enøjet forsvar for barnets ret til selvbestemmelse. Fortrængt er alle andre overvejelser og hensyn, også det til omverdenen. Hvordan vil den reagere, hvis Danmark indskrænker religionsfriheden og bliver første land på kloden, der forbyder muslimer og jøder at følge deres tradition?

Ikke mindst venstrefløjen i Folketinget er helt uforståeligt tilhængere af et forbud mod drengeomskæring. Venstrefløjen er tilhængere af mindre frisind, mindre åndsfrihed, mindre mangfoldighed.

Det er på tide, at alle begynder at tænke sig bedre om.