Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Afbrænding af dukke vidner om demokratisk analfabetisme

Af Morten Rasmussen, nyhedsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Hvis man efter dukkeafbrændingerne mener, at det danske demokrati slet ikke kan rokkes, bør man spørge sig selv, om man for få år siden havde troet, at amerikanske statsborgere med våben i hånd ville storme Kongressen?

Da en voldelig menneskemængde for knap tre uger siden illustrerede demokratiets skrøbelighed med stormløbet mod den amerikanske kongres, blev det fra flere sider forklaret med den nu forhenværende præsident Donald Trumps konstant polariserende retorik og hån mod politiske modstandere.

At det dog ikke kræver en selvcentreret og fakta-afvisende præsident for at udfordre de demokratiske værdier, kunne man konstatere på de københavnske gader i lørdags. Her afviklede en flok ballademagere, samlet om bevægelsen ”Men in Black”, en demonstration mod diverse corona-restriktioner under parolen ”Sammen om Danmark”. Det påståede sammenhold blev desværre udøvet i form af optøjer med politiet og en helt igennem uacceptabel afbrænding af en dukke, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen (S), påklistret et skilt med ordlyden ”Hun må og skal aflives”.

Det er anden gang inden for kun tre uger, at de sortklædte og for fleres vedkommende helt formummede mænd på den måde kommer i karambolage med politiet under det, de selv hævder skal være en fredelig demonstration, men som altså denne gang er kulmineret i, hvad der kan ses som en direkte trussel mod landets statsminister.

Afbrændingen af dukken og det truende citat – som dukkemagerne fralægger sig ansvaret for ved at hævde, at de såmænd bare gentager statsministerens ord om mink-aflivningen – vil i sig selv naturligvis ikke få demokratiet til at smuldre. Det vil være at tillægge demonstranterne en betydning, de hverken har eller fortjener at blive tillagt.

Men den ofte konspirationslignende opfattelse af myndighederne som folkets fjende vinder desværre opbakning i flere grupperinger. Eksempelvis kunne flere husstande rundt om i landet forleden i deres postkasse finde en brochure, underskrevet af blandt andre ”Folkebevægelsen for Frihed” og ”Danmark Vågner”, som i et eklatant eksempel på historieløshed kritiserer regeringens coronapolitik under overskriften ”Oprop” – altså den samme overskrift, som nazi-Tyskland brugte på sine flyveblade ved besættelsen af Danmark. Det skal angiveligt læses som en polemisk kritik af regeringen, men siger nok mest om afsenderens egen demokratiske forståelse.

Tre af demonstranterne fra lørdagens dukkeafbrænding er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 113, hvor trusler mod Folketingets og folketingspolitikeres sikkerhed takseres med op til 16 års fængsel.

Det centrale ved episoden er dog ikke den dom, der måtte falde, men nærmere den demokratiske analfabetisme, som balladen er udtryk for. Selvfølgelig skal man kunne kritisere regeringen, og selvfølgelig skal man kunne have den holdning, at corona-restriktionerne er overdrevne og uberettigede, men forstår man ikke at ytre sin kritik inden for demokratiets rammer, diskvalificerer man sig selv fra debatten.

Coronakrisen er ofte blevet beskrevet som en fremkaldervæske, der har forstærket og accelereret mangt og meget, herunder også nogle gruppers teorier om stat og myndigheder som værende i opposition til befolkningen. Danskernes konsekvente og solidariske håndtering af restriktionerne vidner om, at disse forkvaklede teorier kun eksisterer i små miljøer, men den oplagte risiko er, at man på den anden side af coronakrisen står med et samfund, hvor der er gravet nye kløfter, hvilket kan afspejle sig i den politiske debat i stadig flere sammenhænge, ikke kun i forhold til corona. Og hvis man mener, at det danske demokrati slet ikke kan rokkes, bør man spørge sig selv, om man for få år siden havde troet, at amerikanske statsborgere med våben i hånd ville storme Kongressen?