Prøv avisen
Leder

Det moderne liv skaber deprimerede

I en tid, hvor unge får at vide, at de kan blive til hvad som helst, og det højeste, man kan tro på, er én selv, er der også en kolossal risiko for fiasko, og den eneste man kan skyde skylden på er sig selv. Konsekvensen kan blive depresison. Modelfoto. Foto: Nima/ritzau

Depression er en invaliderende folkesygdom, som særligt de unge er udsatte for, fordi de lever i en præstationskultur under uddannelse

Depression er blevet en folkesygdom, og der er grund til bekymring, når hver femte dansker vil få en eller flere depressioner i løbet af livet. Det er endnu mere urovækkende, at depressionerne rammer flere yngre end tidligere, og at det i dag er typisk at få sin første depression, når man er mellem 16 og 24 år, hvor man tidligere ofte var 10 år ældre, før man debuterede som depressiv.

Folk har altid haft depressioner

Der er næppe tvivl om, at mange også før i tiden led af depressioner, uden at det blev diagnosticeret, og hvad der tidligere hed dårlige nerver og et mørkt sind, kaldes i dag for depression.

Men der er op til flere ting i det moderne liv, der kan føre til depression, lige fra præstationspres og stress til utallige omstillinger og et liv, der foregår indendørs, passivt foran en skærm, og hvor man i øvrigt sover mindre end tidligere, hvilket i sig selv er sygdomsfremkaldende.

I en tid, hvor unge får at vide, at de kan blive til hvad som helst, og det højeste, man kan tro på, er én selv, er der også en kolossal risiko for fiasko. Og fejler man, kan man hverken skælde ud på samfundet eller Gud – nej, det er den enkelte, der alene bærer ansvar og skyld.

Præstationskulturen er skadelig

Individualiseringen går hånd i hånd med en generation, der er mindre robust og mere sårbar, fordi mange forældre i den bedste mening rydder hver en sten for børnene på deres vej og sørger for at bære skoletasken ind i 0. klasse og købe lejlighed til de unge, når de flytter hjemmefra. Dermed skåner man børnene for mange knubs, men frarøver dem også muligheden for de succesoplevelser, der følger med at klare problemerne selv. Og den dag man så for alvor bliver udfordret, kan der være mindre at stå imod med. Dertil kommer, at navnlig unge, men også voksne, bliver forført af de sociale medier, hvor alle de andre tilsyneladende har masser af succes. Sådan er virkeligheden ikke, og som forældre bør man vise de unge, at livet også er modgang, øvdage og nederlag

Depression er en kompleks lidelse, og der findes ingen lette løsninger. Arvelighed, kemi i hjernen og livsstil er alle medvirkende faktorer. I dag er der heldigvis god hjælp at få i form af samtaleterapi og antidepressiver, men den bedste hjælp er som bekendt forebyggelse. At få sin nattesøvn, samvær med andre mennesker og motion er alt sammen med til at beskytte mod depression.

Der er tale om en invaliderende folkesygdom, og derfor bør samfundet have samme fokus på den, som det har på fysiske lidelser. Der er behov for et opgør med den præstationskultur, der præger uddannelsesverdenen. Der er intet galt i at være dygtig og tilegne sig viden, men for alt for mange unge handler skolegang i dag om præstationer og karakterer frem for nysgerrighed og læring.