Det, Støjberg burde have fortrudt

Mærkeligt at tidligere minister intet fortryder i sag om asylpar

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fortryder intet, i hvert fald ikke i den spegede sag fra 2016 om adskillelse af asylansøgerpar. Det er hovedkonklusionen på gårsdagens afhøring af hende i den såkaldte Instrukskommission. Den blev nedsat i januar og skal især granske den pressemeddelelse om sagen, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udsendte den 10. februar 2016. I praksis kom den til at fungere som ministeriets instruks til Udlændingestyrelsen om, at ingen mindreårige asylansøgere måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.

Instruksen var dog ulovlig efter både dansk og international ret, fordi ægtepar eller samlevere naturligvis har ret til at få deres sager vurderet individuelt. At instruksen var ulovlig, slog Folketingets Ombudsmand allerede fast i en redegørelse i marts 2017.

Inger Støjberg holdt som tidligere fast i, at for hende var det afgørende at få adskilt barnebrude fra deres ægtefæller på danske asylcentre. Det har der nu hele tiden været bred opbakning til i Folketinget – selvfølgelig skal unge piger ikke tvinges til at bo med ældre mænd, som de er blevet presset eller tvunget ind i parforhold med. Juridisk er det springende punkt blevet, om der i pressemeddelelsen burde have været et afsnit om undtagelserne. Om de tilfælde, hvor par alligevel ikke skulle adskilles. For eksempel fordi nogle af dem frivilligt havde fundet sammen og i øvrigt var jævnaldrende. At det faktisk forholdt sig sådan for en del af de 34 par, som nåede at blive berørt af instruksen, viste ombudsmandens redegørelse.

Den tidligere minister forklarede i går, at hun ville have sendt den samme pressemeddelelse ud i dag, og at hun helst havde været undtagelsesmuligheden foruden. Ifølge den tidligere minister handlede det om at vise pigerne, hvad det var for et land, de var kommet til. Netop det argument er det virkelig svært at forstå. I Danmark hylder vi menneskers ret til at gifte sig og bo sammen med hvem, de vil. Hvilket signal sender det mon frivilligt samboende asylansøgere, at de som det første skal skilles ad, fordi andre lever i tvangsægteskab?

Støjberg lod derudover forstå, at pressemeddelelsen ikke var en instruks, men alene et politisk ”kommunikationsværktøj”, og hun klyngede sig til, at undtagelsesmuligheden fremgik af et notat, ministeriet udsendte dagen før pressemeddelelsen. Notatet har underligt nok ikke været fremme før, men det rokker ikke ved det besynderlige i hendes principielle synspunkt om, at samtlige asylpar, hvor den ene ægtefælle er under 18 år, burde skilles ad. Mildt sagt en mærkelig familiepolitik for et liberalt parti.

Juridisk stemmer Inger Støjbergs forklaringer ikke med det, tidligere topembedsmænd har sagt i kommissionen. Om det munder ud i en rigsretssag er for tidligt at vurdere, men hendes stædighed minder om daværende justitsminister Erik Ninn-Hansens (K), hvis tamilsag endte med en vanærende rigsretssag.