Det svage køn

Danske drenge skal have mere uddannelseshjælp

KRISTELIGT DAGBLAD HAR i de seneste par uger bragt en artikelserie om det nye svage køn, nemlig mandekønnet. Godt nok indtager mændene stadig de fleste topposter i det danske samfund, men de skraber også bunden, når det drejer sig om uddannelse, misbrug, fængselsophold, tidlig død og selvmord.

Hvorfor det forholder sig sådan, kan og bliver der i disse år skrevet lange videnskabelige afhandlinger om, men meget tyder på, at det har noget at gøre med det generelle opgør med autoriteter, der har præget Danmark siden 1960erne og det, der populært kaldes feminiseringen af vores samfundsværdier.

Denne udvikling fik for et par år siden forfatteren Bertill Nordahl til at tale om mændene som fremtidens nye proletariat i Kristeligt Dagblad. Et proletariat af mænd, der har det svært med maskuliniteten i disse år efter at være vokset op med børnehaver og skoler, der har været domineret af kvinder, som underkendte deres traditionelle maskuline identitet.

At kvinderne i kampen om ligestilling har vundet terræn på alle fronter i løbet af de seneste fire årtier er i udgangspunktet ganske godt, og meget få moderne danskere ønsker sig tilbage til tidligere tiders mandsdominerede kultur, men spørgsmålet er, om udviklingen er ved at kamme over på mændenes bekostning.

DEN MISTANKE KAN MAN GODT FÅ ved at læse Kristeligt Dagblad i dag, hvor det fremgår, at alt for mange drenge og unge mænd ikke får nogen ordentlig uddannelse overhovedet. De drenge, der fortsætter i skolen, får også lavere karakterer end pigerne og dropper i langt større grad ud af de uddannelser, de er startet på.

Det er regeringens målsætning, at 95 procent af alle unge i Danmark i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. I dag får 82 procent af de unge en sådan uddannelse, men der er stor kønsforskel. Pigernes antal ligger allerede på 85 procent, mens drengene halter efter med en procentsats på kun 79. Denne udvikling bliver endnu klarere, hvis man kigger på de videregående uddannelser, hvor pigerne allerede har opfyldt regeringens mål om mindst 50 procent med 54 procent i dag, mens kun 36 procent af drengene går i gang med en sådan videregående uddannelse.

I EN TID MED HØJKONJUNKTUR vil nogen mene, at det umiddelbart kan være lige meget med de videregående uddannelser, fordi der lige nu er nok af ufaglærte job og en udbredt mangel på hænder, som vi hele tiden hørte i valgkampen for en måned siden. Men når udviklingen vender igen, er disse ufaglærte medarbejdere de mest sårbare og de første, der bliver fyret, når der skal spares og skæres fra. Ufaglært, fysisk arbejde slider også på kroppen i en grad, så resultatet ofte er, at ufaglærte ender på førtidspension.

Denne udvikling har fået alarmklokkerne til at ringe hos lederen af studieadministrationen ved Københavns Universitet, Jakob Lange. Han påpeger, at hvis niveauet skal løftes, så skal skole og andre uddannelsesinstitutioner have helt anderledes fat i drengene. Der er ganske enkelt brug for radikal nytænkning, hvor fremtidens undervisning skal pakkes ind på en anden måde, der virker mere tiltrækkende på drenge og unge mænd.

Drengene skal ganske enkelt have mere hjælp, hvis vi skal undgå Nordahls nye proletariat, og hvis regeringen mener noget med, at Danmark skal være et førende videnssamfund. holm