Prøv avisen
Leder

Digitaliseringens skyggesider

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Mange borgere lades i stikken af digitalisering uden omtanke

Det skulle have været så godt. Digitaliseringen kom, så og sejrede – i hvert fald blandt politikere og myndigheder, som hvert år poster milliarder af kroner i digitalisering af snart sagt enhver proces, som tidligere var en udveksling mellem mennesker. Vi er verdensmestre i digitalisering, lyder det ofte. Og det er jo næsten til at blive helt rørt over.

Hvis bare det ikke lige var, fordi digitalisering for mange har været det stik modsatte. En kilde til daglige frustrationer og en følelse af at stå udenfor, som fører til afmagt og resignation.

For selvom e-handel, NemID og e-boks unægteligt har gjort livet lettere for mange, så er der fortsat en stor gruppe borgere, som systematisk er blevet hægtet af. Ikke så meget af ond vilje som af mangel på omtanke i implementeringen af digitale løsninger.

I et debatindlæg i weekenden beskrev organisationen Faglige Seniorer de problemer, som kan opstå hos pårørende til en nyligt afdød, hvis NemID lukkes ned. I samme avis beskrev Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen sine egne frustrationer ved digitaliseringens besættelse af hverdagslivet. Hver dag har sine beretninger fra frustrerede borgere, som skal huske på 27 brugernavne og adgangskoder og slås med dårlige digitale løsninger. Hertil kommer de mange himmelråbende fortællinger fra implementeringen af milliondyre offentlige it-systemer, der sjældent virker efter hensigten.

Men trods de mange problemer er digitalisering kommet for at blive. Der findes ikke en vej tilbage til tiden før Google, iPhones og apps kom ind i vores fælles liv. Men flere end 200.000 danskere over 65 år har aldrig været på nettet, og en langt større gruppe i alle aldre er udfordret af ikke at være vokset op med computere og digitale løsninger. Vi skal fortsat have et samfund med løsninger til denne gruppe af borgere. Det handler om retssikkerhed.

Knap 350.000 over 65 år er fritaget for Digital Post, men det betyder langtfra altid, at der findes reelle alternativer. Stat og kommuner bør tage den opgave på sig. I takt med, at talrige opgaver er lagt ud til borgerne i digitaliseringens navn, bør det være muligt at fastholde bemandede borgercentre, som kan yde nødvendig hjælp og service ansigt til ansigt.

Mange problemer med digitalisering kunne afhjælpes, hvis vi holdt op med at betragte enhver omdannelse af en proces, som involverer mennesker, til en fuldt automatiseret digital proces som et gode i sig selv. I virkelighed er det udtryk for en umoden tilgang til digitalisering, som formentlig beror på, at udviklingen kun har 20-30 år på bagen. Det er i øvrigt en umodenhed, som også præger vores brug af smartphones og skærme privat og blandt børn og unge i undervisning.

Vi skylder hinanden at overveje nøje, hvilke processer det faktisk giver mening at digitalisere, og hvilke der fungerer bedre mellem mennesker. Ofte vil den gode løsning være en kombination af begge dele, men vi bør være langt mere bevidste om, hvornår digitalisering er et gode, og hvornår den er en forbandelse.