Prøv avisen

Drømmen om en farveløs mos

Debatten om religionsneutrale rum florerer på Kristeligt Dagblad. "Det handler om, hvordan man lever sammen i et land med forskellige trosretninger," skriver Anders Ellebæk Madsen i dagens leder. Foto: Iris

Religionsneutralitet bygger på en forfejlet opfattelse af neutralitet

På fire igangværende sygehusbyggerier er der planlagt religionsneutrale rum. Men på nuværende tidspunkt har man kun på et af dem endeligt besluttet at lave en hospitalskirke. Det kan se ud, som om religionsneutrale rum sikres før hospitalskirker. Situationen har vakt debat i Kristeligt Dagblad den seneste tid. Og det er der god grund til, for spørgsmålet handler om noget mere grundlæggende end hospitaler. Det handler om, hvordan man lever sammen i et land med forskellige trosretninger.

Det er et væsentligt spørgsmål i disse år, hvor Danmark får flere religioner. De valg, vi foretager på dette område, vil formentlig danne præcedens og blive afgørende for, hvordan vi indretter samfundet mange generationer frem.

LÆS OGSÅ: Kritik af kirkelige faciliteter på sygehuse

Flere hospitalsledere har i Kristeligt Dagblad argumenteret med, at det er tolerant og inkluderende at have religionsneutrale rum, mens rum med en klar kristen identitet ses som udtryk for intolerance.

Men det gode møde mellem religioner skal ikke føre til en farveløs mos, som mange kommunale ledere og politikere hælder til. Det skal snarere være som en salat, hvor man kan skelne tomat fra agurk, hvor deltagerne kan beholde en klar identitet. Vi så et eksempel på idealet om farveløs mos, da Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), ønskede sig en moské for både shia- og sunnimuslimer. Ofte bliver den slags forslag mest et udtryk for den talendes ringe forståelse for den religiøse virkelighed. For idéen tager ikke udgangspunkt i virkelige mennesker, der helt overvejende foretrækker en historisk rodfæstet troskultur frem for et kunstigt blandingsprodukt.

Hospitalernes religionsneutrale rum er endnu et eksempel på blendermodellen. Derfor forsvares trosneutrale rum også mest af politikere og administratorer, der virker fremmedgjorte over for religiøse menneskers virkelighed. Deres opfattelse af neutralitet er ikke neutral.

Blendermetoden er ikke den rigtige måde at skabe plads til de indvandrere, som kommer hertil med andre livsanskuelser. I et land med 80-90 procent kristne er det rigtigt først at sikre et rum, som de mange faktisk kan få glæde af, i stedet for at lave et rum, som kalder sig neutralt, men som mange kirkegængere og kulturkristne ikke vil føle sig hjemme i.

I øvrigt kan blendermodellen skabe modvilje imod det multikulturelle, fordi den giver næring til den antagelse, at inklusion betyder et farvel til eksisterende kulturarv. Bedre var det at lade kulturarven stå som et tilbud til de mange og i øvrigt tilbyde nye faciliteter til mennesker med anden livsanskuelse. Altså at lade de 80-90 procent kristne have et kirkeligt rum og tilbyde et nyt bederum til andre.