Kristeligt Dagblad mener: DR har det svært med kristendom

Politiske krav til trosstof har ikke ført til synlige ændringer hos DR

DR lancerer i januar nye programmer om tro og eksistens. Ser man på de fremlagte oplysninger, følger DR tilsyneladende den retning, at der bliver mindre kirke, mens der bliver mere tro og samtale om mening med livet. For eksempel er den store nyskabelse programmet ”Tal med mig – med Iben Maria Zeuthen”, der skal behandle tro samt ”eksistens, værdier og livsudfordinger”.

Det lader ikke til at have gjort nogen større forskel, at man skrev kristendom ind i den public service-aftale, som definerer DR’s rammer fra politisk hold. Det stod ellers ganske klart i kontrakten for 2019-2023:

”Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen.”

Der står oven i købet, at kvalitetsindhold skal skærpes inden for en lang række områder, herunder ”den kristne kulturarv”. Der skulle altså gøres mere ved kristendom. Men det er svært at få øje på større forbedringer af stoffet om kristendom. I forbindelse med den aktuelle omlægning kan man få den idé, at DR simpelhen har valgt at skifte ordet ”kristendom” ud med ”tro”.

I dag er en af de sværeste øvelser, man kan udsætte sig selv for, at prøve at forestille sig, at DR ville præsentere et nyt program, der havde et navn med ordet ”kristendom” eller ”kirke”. Derfor kan det ikke undre, at værten for DR’s nye trosprogram i januar allerede har været ude og understrege, at det ikke bliver et program om kristendom, og at man ikke får de bedste programmer om tro og eksistens ved at begynde med liturgi. De mange folkekirkelige menigheder, der netop er på vej gennem en vigtig liturgisk proces i disse måneder, har dermed også fået et signal om, hvad de kan forvente fra DR i programmet.

Den tydelige behandling af kristendom og kirke på DR’s programflader har ikke været til at se på noget tidspunkt. På DR’s hjemmeside om tro ligger der i skrivende stund i toppen en artikel om ramadan, om snavsede traditioner ved julefrokoster og to artikler om dating.

Danskerne er optaget af egen historie og identitet, også når det gælder religion. Bøger om historie vælter frem, og vikingebølgen er bare en del af det. DR har ikke fanget den selvbesindelse, som har præget landet det seneste årti med enkelte undtagelser som ”Historien om Danmark”. Man har svært ved at løfte de større identitetsspørgsmål, der går ud over det politiske. Måske mangler den journalistiske kultur til at behandle dem ordentligt og kontinuerligt uden for trosredaktionen. Måske har man ikke bemandingen til det.

Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har ikke sendt mange signaler om kristendommens betydning. Politisk får syltningen af kristendomsstoffet næppe konsekvenser. Men dybest set handler det heller ikke om politik. Pointen er, at DR med sin dominerende position er afgørende for, hvordan kristendom forstås i den danske offentlighed. Det ansvar må DR’s topledelse tage på sig på gennemtænkt og vedholdende vis.