DR i 75 år

DANMARKS RADIO fejrer i disse dage sit 75-års jubilæum. Det er et jubilæum, der i høj grad angår danskerne, og seerne har i den forløbne uge kunnet vælge og svælge i højdepunkter set fra sofarækkerne gennem årene. Men minder alene gør det ikke, og der er unægteligt sket noget med verden og mediebilledet, siden Statsradiofonien for første gang lod sig høre. Monopolet blev brudt med oprettelsen af TV 2, og internationale mediemastodonter får DR til at ligne en »iskiosk på Sunset Boulevard«, som tv-direktør Bjørn Erichsen så malende har udtrykt det i et forsøg på at pille ved de hjemlige kritikeres forestilling om, at DR er en mediemastodont. En kritik, der især er blevet rejst i forbindelse med DR's planer om at flytte sammen i et stort nyt mediehus i Ørestaden. Hele mediebilledet og det netop indgåede medieforlig peger på, at det er en institution i en enorm forandringsproces, der fejrer sig selv i disse dage. Nøgleordet hedder public service, og som man kunne læse i gårsdagens avis, er det et begreb, der har ændret sig radikalt gennem årene. Først var det »skolelærer-tv«, siden - i 1980'erne - blev kodeordet mangfoldighed, og nu hvor mangfoldigheden er blevet et zappende vilkår, går tonerne i retning af, at public service skal være garanten for, at der findes dansksproget radio og tv. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) er endda gået så vidt som til at sige, at »Lykkehjulet er public service«, og det daglige blik hen over tv-programmernes fladpandede underholdningsprogrammer og ungdomsfikserede og poppede debatprogrammer kunne godt nære tanken om lige så stille at lukke og slukke og sætte godnatbilledet på med det samme. Men det vil vi jo ikke. Vi vil have ordentligt dansk radio og tv, der fortolker vores virkelighed uden at forfladige. Nødvendigt tv, der både oplyser og underholder og skaber debat om vores liv. Vi vil have perspektiv på tingene, og vi vil gerne betale for det. Og så skal det ramme den nerve, hvor folkelighed ikke bare er identisk med popularitet og seertal. Det kan lade sig gøre, og Danmarks Radio har selv leveret lysende eksempler på, at selvom verden er af lave, kan man godt lave vedkommende og nærværende radio og tv, der taler til andet end den laveste fællesnævner. Det er den store udfordring, Danmarks Radio må arbejde med i de kommende år, hvor stationen skal finde sine ben i den nye virkelighed. Nok er DR i det store mediebillede at sammenligne med en iskiosk på Sunset Boulevard, men når man sidder i sofaen i et nordisk hjørne af verden er det altså langt fra ligegyldigt, hvad der bliver langet over disken. Public service forpligter - ellers er det ligegyldigt. Fra sofarækkerne er der virkelig grund til at ønske DR held og lykke med arbejdet fremover. bl