DR må vælge at blive et bedre DR

Beskæring er mulig, uden at det behøver skade public servicen

Opgaven, der ligger foran DR’s ledelse, er uden tvivl hård. Regeringen og Dansk Folkeparti vil beskære mediekæmpen med 20 procent. Pengene fjernes ganske vist over en periode på fem år, men besparelsen kommer stadig til at koste mange medarbejdere og mange aktiviteter.

Men det skal jo siges: Den øvelse er trods alt kun et internt DR-anliggende. Det, alle vi andre – den store licens- og snart medieskattebetalende offentlighed – for alvor bør være optagede af, er, om der også fremover kan leveres væsentlig, ikke-populistisk public service fra DR. Og det kan der naturligvis. Også efter en neddrosling til 80 procent af det nuværende niveau. Og stadig i en skala, der sætter alle andre hjemlige medievirksomheder til vægs.

Hvis det højst overraskende skulle vise sig at ende anderledes, må det tilskrives decideret dårlig vilje i ledende lag i DR. Der er ingen grund til at tro, at der er dårlig vilje til stede – tværtimod.

For opgaven kan løses, også uden at danskerne om fem år vil komme til at zappe rundt og kun støde på prøvebilleder fra nedlagte DR-kanaler eller opleve tomme frekvenser, når de stiller på dab-radioen. Bevisførelsen er enkel: Byder en oversigt over DR’s programudbud på en tilfældig dag på 100 procent indlysende relevant og fokuseret public service? På lutter dansksprogede programmer? På ren DR-produceret oplysning, debat og drama?

Svaret er: nej, ikke rigtig.

Faktisk kan enhver uhyre nemt identificere 20 procent af DR-programvirksomheden, som ikke bare problemfrit kunne løftes af kommercielle udbydere – i bredeste forstand: fra Netflix over TV 3 til Youtube – men som også helt klart bør overlades til dem.

Hvorfor? Fordi DR’s eksistensberettigelse i bund og grund er at afbøde den markedsfejl, der består i, at markedet historisk ikke har kunnet levere tilstrækkelig og tilstrækkeligt god elektronisk baseret public service til danskerne. Derfor vil et stærkt DR fortsat være vigtigt. Meningen med DR har derimod aldrig været, at DR skulle lave det samme, som danskerne kan få fra private udbydere – i lige så god kvalitet endda: reality-tv, gameshows, populære serier, gøgl, snak og anden underholdning uden skyggen af et oplysningselement.

Ikke desto mindre er det på disse felter, DR i årevis har valgt at ekspandere.

Politikerne, i høj grad også de borgerlige, har i en søvngængeragtig alliance med de skiftende DR-ledelser bare ladet det ske.

Det markedsmæssigt måske mest bizarre udtryk for udviklingen er DR’s kolossale investering i skrevne netnyheder i skævvridende konkurrence med landets private medier, der til stadighed leverer størstedelen af nyhederne. Om DR vælger at skære dér eller andetsteds, må tiden vise. Men det er ikke rimeligt at lade, som om der ikke kan skæres og omprioriteres, uden at det vil ramme kerneopgaven: grundlæggende public service.