DR skal værne om kerneydelsen

Godt, at regeringen vil satse på et fokuseret DR

Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør
Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør Foto: Paw Wegner Gissel

Regeringen er draget på sommerferie, men straks efter hjemkomsten til Christiansborg bør kulturminister Bertel Haarder (V) tage fat i det bebudede arbejde vedrørende DR.

I regeringsgrundlaget står der, ”at DR skal være mere kvalitetsfokuseret, og at det dansksprogede og egenproducerede indhold styrkes. I respekt for det nuværende medieforlig - og med henblik på det kommende - vil regeringen afsøge opbakning til et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR”.

Ordvalget kan måske fremstå lidt luftigt - hvordan er DR ufokuseret i dag, og hvad vil regeringen gøre? - men det bør ikke ændre på, at der er nok af konkrete ting at tage fat på.

Der lades for ofte hånt om DR's public service-forpligtelse i konkurrencen med de kommercielle kanaler.

DR er som bekendt licensfinansieret, men DR balancerer på en knivsæg i dette spørgsmål, for hvis den brede befolkning oplever, at licensen går til produkter og formater, der alligevel er udtænkt i udlandet, og som de kommercielle kanaler udfører lige så fint, ja, så er hele begrundelsen for at betale dyr licens væk.

Det bør derfor være en ufravigelig tommelfingerregel i DR altid at prioritere det unikke over det almene.

Public service over markedsunderholdningen. Alt det, som DR kan, og alle de andre ikke kan - det er det, vi betaler licens for at se og høre.

I den lille afdeling hører, at DR 2-værter ikke, som tidligere på sommeren, skal bryde ud i plat Grækenlands-sang for at lefle for unge seere på Facebook, men værne om seriøsiteten dag og nat.

Noget tilsvarende gælder P1 Morgen, hvor det sludrevorne og det vennesæle mellem radioværterne breder sig. Hygge frem for oplysning, synes mantraet at være.

DR Kirken skal heller ikke gå på uforståeligt lang sommerferie og sjofle de mange tv-seere, der ikke kan komme i kirke, men som gerne vil nyde transmissionen hjemme.

Og så er mængden af genudsendelser og dårligt camouflerede ”nyproduktioner” (der er ikke meget nyt over at tage endnu en omgang mad og snak med Anne Hjernøe og Anders Agger) slet ikke nævnt.

Disse mindre eksempler er udtryk for en større bevægelse: væk fra seriøsitet og integritet i jagten på seertal og tidsånd.

Når antallet af egenproducerede nyheder tilmed heller ikke er imponerende - DR's nyheds-hjemmeside ville ikke have meget stof, hvis man sorterede de trykte mediers nyheder fra - begynder begrundelsen for at betale licens så småt at forvitre.

DR er landets største kulturinstitution og nyder stadig stor opbakning og er genstand for stor interesse.

Ikke underligt i lyset af, hvor dyr DR er. Et mere fokuseret blik på kerneydelserne, som regeringen bebuder, vil kun højne opbakningen.