Det har vakt opsigt, at dronning Margrethe i sin nytårstale henvendte sig direkte til danske børn og opfordrede dem til at se op fra telefonernes skærme og i stedet se på hinanden. ”Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er over for andre – dine venner og kammerater,” sagde hun blandt andet.
Dronningens tale er blevet rost for at adressere nogle af tidens samfundsudfordringer så tydeligt og særligt ved at fokusere på de faldgruber, som digitaliseringen stiller mange mennesker i. Selvom hun på dette område forekom at være på udebane i sin beskrivelse af en onlinevirkelighed, som man fra interviews med regenten i medierne ved, at hun ikke selv er en del af, så ramte Dronnningen ned i den måske største menneskelige udfordring, som ikke bare børn, men også voksne kæmper med i dag. Nemlig evnen til nærvær, der er udfordret af telefonernes eller computernes skærme.
”Jeg synes, at der er en tendens til, at vores måde at være sammen på bliver mere overfladisk, mindre nærværende,” sagde Dronningen og kunne være gået skridtet videre. For det er ikke bare samværet med andre mennesker, der er truet af de allestedsnærværende skærme.
Evnen til at koncentere sig, evnen til at tænke og læse dybt og dermed evnen til nærvær i en bredere forstand end alene det at være nærværende over for andre mennesker er truet af den omfattende digitalisering.
Heldigvis bliver flere opmærksomme på de skadelige virkninger af den måde, hvorpå teknologien bemægtiger sig menneskers tanker og bevidsthed. Der skrives nu bøger på stribe om ikke bare begejstringen over de mange nye muligheder, digitaliseringen byder sig til med, men også farerne. Lægen Imran Rashid er i de seneste år slået igennem med bogen ”Sluk – kunsten at overleve i en digital verden”, hvis titel siger alt.
Det gør titlen ”Skærmens magi” også. CBS-professor Bent Meier Sørensen beskriver i denne bog, som Kristeligt Dagblads Forlag udgav for et par måneder siden, hvordan vigtige europæiske værdier som oplysning, dannelse, samtale og demokrati er kommet under voldsomt pres fra amerikanske teknologiske giganter. Bent Meier Sørensen argumenterer for – hvad mange nok oplever i deres egne liv, hvis de tør være ærlige – at digitaliseringen skaber en distraktion, som betyder, at vi aflærer evnen til træning, til gentagelse og til fordybelse. Derfor mister vi også evnen til at være alene, mener han, og vi mister evnen til det dybe nærvær, som samtalen mellem to mennesker ansigt til ansigt dybest set er.
Hvad er svaret på den store udfordring? Behandling af alle sygdomme begynder med en sygdomserkendelse, og det er den, Dronningen i sin nytårstale bidrager med.
Dernæst bør der skabes restriktive retningslinjer for brug af mobiltelefoner i skoler og på alle videregående uddannelser. Enhver arbejdsplads bør udvikle bevidste normer for, hvordan især mobiltelefoner kan bruges, så de ikke ødelægger samtalen ved fælles møder.
Som noget tredje kan alle mennesker, ikke mindst forældre, benytte årsskiftet til at tænke over, hvordan de selv kan udvikle større evne til nærvær ved at lægge telefonen væk.
Og til sidst bør politikere og embedsmænd anskue den digitale transformation af samfundet med et mere kritisk blik end hidtil. Digitalisering er ikke løsningen på alting. Tværtimod skaber den også store menneskelige problemer. Det er godt, at vi som samfund endelig er begyndt at se det i øjnene.