Dronningens nødvendige opsange

Med god grund minder majestæten om vores personlige ansvar, skriver politisk redaktør på Kristeligt Dagblad

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Forvent noget af hinanden. Tal op i stedet for at tale ned. Vis hvor dygtige I kan blive. Gør jer umage. Hold fast i jeres grundlæggende værdier. Tag ansvar for jer selv!

Sådan lød i stikord nogle af de moralske formaninger, Dronningen gav det danske folk i sin nytårstale. I år var der tilmed formaninger til skolebørnene. Talen er af kommentatorer blevet bedømt som en af de bedste, siden regenten i 1984 kom med den berømte opfordring til danskerne om ikke at komme med deres ”små, dumsmarte bemærkninger” over for flygtninge. Netop i år talte Dronningen også om flygtninge. Det er blevet udlagt som politisk dristigt eller måske endda farligt, at der var en opfordring til at hjælpe de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, så de kan falde til i Danmark, hvad enten tiden her bliver kort eller lang.

Hvis det skulle være politisk farligt, levner det mildt sagt ikke meget spillerum for landets overhoved.

Hvis det skal give mening, at regenten holder tale til folket en gang årligt, må der være plads til at argumentere for, at flygtninge skal behandles ordentligt. Til ”ordentligt” hører, at de får mulighed for at opbygge en ny tilværelse enten her eller senere i hjemlandet. Nytårstalen bliver som udgangspunkt forfattet i Statsministeriet i samarbejde med hoffet, og det lægger et særligt ansvar på ministeriet for ikke at gøre talen til en del af den politiske kamp, særligt ikke i et valgår. Som den var formuleret i år, synes det heller ikke at være tilfældet.

Regeringen og især Socialdemokraterne er bekymrede for, at netop udlændingespørgsmålet kan blive en snublesten ved valget, og statsministerens parti havde formentlig helst været foruden afsnittet om, at flygtninge måske kommer til at forblive i Danmark i lang tid.Så meget desto mere ligner de udtalelser Dronningens eget aftryk på talen, præcis som det var med de ”dumsmarte bemærkninger” i sin tid. Og selvom det mange andre steder er god latin, at man ikke må moralisere, er det noget andet med Dronningen.

Hendes nytårstaler indeholder ofte en løftet pegefinger - med god grund! Man kan indvende, at formaningerne kan virke banale, fordi man ikke kan argumentere for det modsatte, som at man for eksempel ikke skal gøre sig umage. Alligevel har opsangene en funktion. Virkeligheden viser, at vi ikke gør det, Dronningen opfordrer os til. Vi gør os ikke altid umage. Vi taler ikke altid op, men ofte ned. Dronningen taler til samvittigheden og det personlige ansvar. Det er der stadig færre, der gør, men deraf kan man ikke slutte, at vi som mennesker eller nation har mindre brug for at blive korrigeret end vore forfædre. Så nødvendige er de stadig, opsangene.

hhh