Kristeligt Dagblad mener: Drop juridisk kønsskifte for børn

Diffust kønsbegreb hjælper få og forvirrer flertallet af børn og unge

Uanset om man politisk er tilhænger eller modstander af statsminister Mette Frederiksen (S), kan de fleste blive enige om, at hun har en veludviklet sans for holdningerne blandt flertallet af danske vælgere.

Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at regeringen nu har stillet forslag om juridisk kønsskifte for mindreårige uden aldersgrænse og dermed er slået ind på en vej, som er anlagt af nogle ganske få ihærdige lobbyister i LGBT-miljøet, og som er meget langt fra at have bred folkelig opbakning.

Men at den progressive kønspolitik kan blive en politisk tabersag for Mette Frederiksen og regeringen, er trods alt det mindst alvorlige ved sagen. Langt værre er det, at vi er ved at institutionalisere et diffust kønsbegreb, som hjælper meget få, og som i stedet fortæller samtidens børn og unge, at køn er noget, vi vælger.

Men naturligvis er det ikke det. Som det er veldokumenteret i forskningen lever i omegnen af 99,5 procent af os alle sammen med det biologiske køn, vi er blevet tildelt ved undfangelsen. Det betyder ikke, at verden eller biologien er transfobisk, det betyder blot, at forskellen mellem mand og kvinde, i alle dens talrige variationer, er et vilkår for langt de fleste af os, og at den forskel derfor også er det naturlige udgangspunkt for, hvordan vi indretter samfundet.

Samtidig er det også veldokumenteret, at der er en ganske lille gruppe af børn og unge, som vokser op med kønsdysfori, det vil sige en uoverensstemmelse mellem det køn, de er født med, og det oplevede køn. Det er godt, at vi har den viden, og vi skal som samfund gøre, hvad vi kan for at hjælpe denne gruppe af mennesker.

Selvfølgelig kan og skal forældre og fagpersoner lytte til børn og unges kvaler med at finde deres rette identitet. Fra undersøgelser ved vi også, at det kan ændre sig flere gange i løbet af et børne- og ungdomsliv, og vi ved, at flere senere fortryder, at de har indledt hormonbehandlinger med henblik på kønsskifte. Men med vores sunde fornuft ved vi også, at kønsskifte ikke er en beslutning, som skal træffes af børn i fem-seksårsalderen.

Det er absurd, at vi har indrettet samfundet sådan, at man skal være 16 år for at købe alkohol og 18 år for at køre bil, men at der i løbet af ganske få år tilsyneladende er politisk flertal i Folketinget for kønsskifte uden nedre aldersgrænse.

Det må være muligt at møde de få, som har det vanskeligt med deres kønsidentitet, med forståelse og kærlighed, uden at vi skal vende vores cpr-system og grundlæggende forståelse af køn som biologisk bestemt på hovedet.

Lad os holde fast i den sunde fornuft i debatten om børn og kønsidentitet. Brug kræfterne på at hjælpe de børn, der har brug for det, og drop en uansvarlig lovgivning om kønsskifte, som kan lede flere børn ind på et spor, de ikke senere kan fortryde, og som er med til at skabe en forvirret forståelse af køn hos det store flertal af børn, som faktisk lever fint i og med deres biologiske køn.