Dyr og mennesker

DYREVELFÆRD er blevet et af tidens varme emner. Kampen for at sikre dyrene de mindst belastende forhold i den produktion, som nu en gang er nødvendig, når samfundet skal sikre sine forsyninger af fødevarer, kan de fleste støtte. Burhøns, tremmegrise og andre eksempler på animalsk stordrift er heldigvis på vej ud, og det har dyreværnsorganisationerne en ikke ringe del af æren for. Så meget alvorligere er det, når vi nu også i Danmark oplever stadig flere eksempler på den pervertering af dyreværnsindsatsen, som bevægelsen Dyrenes Befrielsesfront repræsenterer. Bevægelsen, hvis dramatiske og voldsomme fremfærd vi hidtil kun med hovedrysten har kunnet iagttage i andre lande, er i dag en realitet også i Danmark. Hærværk og selvtægt, hvor repræsentanter for denne bevægelse knuser slagterforretningers vinduer eller overmaler firmaers ejendomme med barsk graffiti er måske mest et irritationsmoment. Alvorligere er det, når man angriber minkfarme og lukker dyrene ud. Her er ikke kun tale om et økonomisk tab for minkavleren, men om dyreetisk uforsvarlige handlinger. Hvad enten disse mink ikke klarer sig i naturen, eller de totalt forrykker naturens egen balance, er der tale om et menneskeligt indgreb, der kun kan sammenlignes med de uetiske driftsformer, som den ægte dyrevelfærd kæmper for at afskaffe. Det mest uhyggelige ved Dyrenes Befrielsesfront er dog ikke de handlinger, vi har været vidne til. Det er den ideologiske fanatisme, hvormed bevægelsen tilsyneladende har let ved at tiltrække unge mennesker. Mange af dem er - som den måske mest respektable argumentation fra den side - veganere med det budskab, at mennesket ikke bør anvende dyr, fordi de derved tager andre medskabningers liv. At hele vor klodes naturlige livscyklus bygger på en blanding af vegetariansk og animalsk omsætning, lader de hånt om. Hvilket turde være det stærkeste udtryk for at her ikke er tale om en ny »tilbage til naturen«- bevægelse, men om en kunstig ideologisk konstruktion. At begynde at diskutere dyrevelfærd og -etik med disse mennesker er formålsløst. Dyrenes Befrielsesfront repræsenterer med deres hensynsløshed en menneskefjendsk, ikke en dyrevenlig ideologi. Bevægelsen synes kun det seneste uartikulerede udtryk for nogle menneskers behov for at udtrykke et totalt og konsekvent samfundshad. Et fænomen, som iklædt en nødtørftig ideologisk formulering udtrykker det hensynsløse og samfundsnedbrydende budskab, at målet helliger ethvert middel. Det må stoppes, før vi også i Danmark skal opleve mordbrand, personlig forfølgelse af medicinske forskere og andre eksempler på den grove menneskeforagt, som bevægelsen allerede i andre lande har demonstreret. jr-o