Prøv avisen
Leder

Efter arbejdslivet venter et nyt liv

Jakob Holm, kronik og debatredaktør Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Afsked med arbejdslivet kræver forberedelse og planlægning

Få overgange i livet er så store som den fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse på pension. Det er en af de største forandringer, vi mennesker oplever i vores liv, samtidig med at det faktisk er en af de livsændringer, vi indtil nu har talt mindst om.

Hvorfor der ikke har været talt så meget om denne store livsændring tidligere, kan der være flere forklaringer på, men de generelle samfundsforbedringer af både økonomi og helbred betyder nu, at der er et liv at leve efter arbejdslivet for en stadigt større gruppe danskere, og det liv eller den periode bliver stadigt længere, jo sundere vi bliver.

Vejen til det gode liv på den anden side af arbejdslivet er med tiden blevet en temmelig individuel rejse, hvilket Kristeligt Dagblad de seneste uger har sat fokus på i serien ”Den store overgang”. I en tid, hvor danskere har en stor del af deres identitet og selvforståelse knyttet til deres arbejde eller faglighed, rejser overgangen store eksistentielle spørgsmål om, hvordan den såkaldte tredje alder bør forvaltes og leves.

Dette store eksistentielle spørgsmål har ikke en facitliste, man bare kan google sig frem til. Billedet af den klassiske pensionist som ressourcesvag og gammel efter 60 år har nemlig ændret sig markant de seneste 50 år.

Vi har for alvor fået øjnene op for denne ny livsfase, der er opstået imellem det at ”være voksen og gammel og afhængig af andres hjælp”, som økonomen Carsten Holdum formulerede det her i avisen.

Altså den livsfase, der indtræder, når et menneske trækker sig fra arbejdsmarkedet, og som slutter, når behovet for hjælp og pleje tager over.

Det er blevet sagt, at vi mennesker i en ikke særlig fjern fortid arbejdede for at leve, mens moderne mennesker nu lever for at arbejde. Denne humoristiske iagttagelse rører ved den centrale, eksistentielle pointe, at mange mennesker har bygget hele deres identitet og selvforståelse op på arbejde og faglighed. Når arbejdet stopper, udfordres denne selvforståelse naturligvis, og identiteten må bygges op på anden vis.

Kristeligt Dagblads serie viser, at det lykkes for langt de fleste, som er glade for den nye frihed, der følger med en pensionering. For nogle enkelte er den nye frihed dog så svimlende, at det ender i misbrug og depression. Et råd, der kan forebygge dette, og som flere af seriens kilder har peget på, er at planlægge den nye frihed i god tid.

Som Margrethe Kähler fra Ældre Sagen formulerer det et sted, giver tilbagetrækningen også mulighed for at flytte det snævre fokus fra én selv. Den sætter os ikke kun fri til at være os selv, men også til at være noget for andre.