ET AF denne sommers helt store medietemaer har været den stigende udbredelse af det relativt nye og yderst farlige rusmiddel ecstasy. Ecstasy, der hører til gruppen af såkaldte designer drugs - konstruerede kemiske rusmidler - har krævet flere dødsofre, og det har naturligt nok sat fokus på stoffet, der især har vundet udbredelse blandt unge i technomiljøet. Flere misbrugseksperter pegede imidlertid i Kristeligt Dagblad i går på, at den massive medieomtale har en bagside. Den efterlader nemlig let det indtryk, at alle misbrugsproblemer blandt unge i dag handler om ecstasy. Den stærke fokus på ét stof truer med at give et fortegnet billede af unges misbrug som helhed. Eller sagt med tørre tal: Undersøgelser har vist, at omkring fem procent af de unge har personlige erfaringer med ecstasy. Selv om det er mange, så er der dog andre former for misbrug, der er nok så alvorlige og langt mere almindelige. Danske unge har for eksempel i flere år haft Europa-rekord, når det gælder alkoholforbrug og -misbrug. Der er derfor god grund til at være kritisk over for den seneste tids debat og medieomtale og fastholde perspektivet: Nemlig at (unges) misbrug handler om andet og mere end ecstasy. Ecstasy er - et iøjnefaldende - symptom på en langt mere omfattende misbrugskultur og orienteringsløshed blandt tidens unge. I en tid, hvor mulighederne synes uendelige og grænserne tilsvarende svære at få øje på, er ecstasy en af måderne at prøve grænser af på. I den forstand er et ecstasy-trip i slægt med for eksempel den voksende oplevelsesindustri, der tilbyder unge grænseoverskridende rejseoplevelser på brusende floder og høje bjergtinder. Ecstasy er det engelske ord for ekstase, som igen er et religiøst begreb, der især kendes fra mystikken. I den mystiske forening med det guddommelige opstår ekstasen - mennesket bliver ude af sig selv. Men hvor ekstasen religiøst forstået opstår i mødet med den anden, er den ekstase, ecstasy og andre trip tilbyder, kun en kollosion med den enkeltes egne yderste grænser. Ekstasens væsen, at man ved at blive bragt ud af sig selv i egentligste forstand kommer til sig selv, drukner helt i den bedøvende eller ophidsende øjebliksekstase, som ecstasy og andre rusmidler kan tilvejebringe. De advarende ord fra misbrugseksperterne i Kristeligt Dagblad i går peger på, at diskussionen om ecstasy må ses i et bredere kulturelt perspektiv. Uden dette bredere perspektiv bliver diskussionen om stoffets udbredelse og skadevirkninger en medierus, der fordamper, lige så snart agurketiden er ovre. pb