Kristeligt Dagblad mener: Hele landet vinder ved regeringens uddannelsesudspil

Centralisering truer sammenhængskraften. Danmark kan ikke i længden ikke leve med, at befolkningen inddeles i et uddannelsesmæssigt A- og B-hold

Regeringens udspil til en uddannelsereform, der blandt andet skal sikre 25 nye uddannelsessteder uden for de fire store studiebyer, er klassisk socialdemokratisk politik. I regeringens analyse vokser gabet mellem land og by for hurtigt og for dramatisk. Centralisering truer sammenhængskraften.

Regeringen har i dette tilfælde ganske ret. Som tidligere nævnt på denne plads, kan landet i længden ikke leve med, at befolkningen inddeles i et uddannelsesmæssigt A- og B-hold. Det er på høje tid, at der kommer et reelt modtræk til de utilsigtede splittende konsekvenser af strukturreformen.

”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, som udspillet hedder, er endnu ikke vedtaget, og meget kan gå galt. Men de folkevalgte slår de helt rigtige toner an i det kritiske kor, der allerede er dannet som modreaktion.

Blandt kritikerne af udspillet finder man ikke overraskende den faglige paraplyorganisation Akademikerne, hvis formand i en pressemeddelelse forudser, at de unge ”vil konkurrere om de færre uddannelsespladser i de fire store uddannelsesbyer med usund præstationskultur og mistrivsel til følge”. Danske Studerendes Fællesråd er helt på linje: ”Den her tvangsspredning kommer til at betyde et kvalitetstab i uddannelserne, og at de studerende mistrives i langt højere grad.”

Man forstår bekymringen, men den overrasker, endsige overbeviser ikke. Kan påstande om mistrivsel mon klare et realitetstjek? Er det ligefrem psykisk invaliderende at studere i Holstebro eller Esbjerg for dem, der gør det nu? Og videre: Kan man mon ikke få undervisere til at troppe op andre steder end i Aarhus og København? Erfaringerne fra SDU peger på det modsatte. Man behøver ikke bo i hverken Kolding eller Odense for at undervise på SDU. Man kan pendle og være mobil til glæde for de mange unge, der i virkeligheden gerne vil uddanne sig tæt på fødeegnen. Det er ikke alle, der drømmer om at rejse væk, selvom den figur fylder meget i litteraturen og kulturhistorien, hvor udbryderen næsten altid hyldes, mens den, der bliver hjemme, overses.

Regeringens udspil indeholder tillige en række kulturpolitiske initiativer, hvor især styrkelse af regionale medier og oprustningen af landets biblioteker fortjener ros. Tiltag, der støtter børns læselyst og adgang til information i de mindre byers midte, er topprioritet.

Retter man blikket mod udlandet, ser man en anbefalelsesværdig måde at indrette sig decentralt på. Universiteter i eksempelvis Tyskland og USA er ikke samlet i enorme enheder og ligger ofte langt fra de urbane centre. I USA skal man helt ud til Iowa City i Midtvesten for at blive indskrevet på landets fineste forfatteruddannelse. Fra begyndelsen indså man derovre, at de bedste uddannelser trækker folk til. Lokalsamfund trives med en sund balance mellem den såkaldte elite og det såkaldte folk. En klog spredning af uddannelsesinstitutioner er nøglen til et land i balance.