Bomben, der gav mennesket magt over jorden

Med Hiroshima in mente bør verden fortsat nedruste

Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør
Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør. Foto: Paw Wegner Gissel.

I dag for 70 år siden kastede USA atombomben over den japanske by Hiroshima og satte et afgørende skel i menneskets historie. Tre dage senere blev Nagasaki bombet, og Anden Verdenskrig var slut.

Historikere og de to landes befolkninger vil næppe nå til enighed om, hvorvidt bomberne var nødvendige eller ej. Var japanerne allerede tvunget i knæ, så bombningerne var unødvendige? Eller bærer japanerne en del af skylden, så man ved overgivelse måske havde reddet 200.000 japaneres liv?

USA har for længst sluttet fred med japanerne, ligesom Vietnam-krigen, hvis afslutning vi markerede tidligere på året, er et afsluttet kapitel, i hvert fald for erhvervslivet i alle tre lande, hvor samarbejdet er intenst.

Men måske har der ikke været tilstrækkelig moralsk selvransagelse i USA over brugen af bomben for 70 år siden. Et stigende antal borgere i både USA og Japan udtrykker nu tvivl om bombens berettigelse.

Dog kan man argumentere for, at atombomben i årene efter krigen har haft en afskrækkende virkning. Nok var den kolde krig ikke nogen guldalder i verdenshistorien, men det var ikke desto mindre en stabiliserende faktor i det forhold, at Sovjetunionen og USA holdt hinanden i skak i gensidig frygt for modpartens tilintetgørende angreb.

Begge landes ledere var grundlæggende rationelle i deres handlinger, og det sikrede den i grunden bemærkelsesværdige stabilitet, der førte til, at ingen skud blev løsnet under den kolde krig.

Det ændrer ikke ved, at stormagterne førte stedfortræderkrige med høje tabstal, men i Washington og Moskva kunne man på en sær bagvendt måde regne med hinanden.

I den såkaldte unipolære verden, der fulgte efter Berlinmurens fald, er denne stabilitet forsvundet, og frygten er selvsagt, at atombomben falder i hænderne på komplet uberegnelige religiøse fanatikere.

At man kan finde visse positive forhold ved atomvåbnene, må dog ikke sløre for, at bombningen af Hiroshima og Nagasaki var et syndefald i menneskehedens historie.

For første gang erkendte man, at jordens totale ødelæggelse - et velkendt motiv i kulturhistorien - ikke nødvendigvis ville være forårsaget af en straffende gud eller af en hævnende natur, men lå i hænderne på mennesket selv.

Vi har nu levet i denne faldne verden i 70 år, og heldigvis har bomberne ikke været brugt igen. Den overordnede bevægelse bør fortsat være hen imod færre atomvåben - senest aktualiseret af den foreløbige atomvåbenaftale mellem USA og Iran.

Meget kan gå galt mellem de to tidligere ærkefjender, men verden kan med aftalen, trods atomvåbnenes fortsatte eksistens, potentielt blive et lidt bedre sted.