En domstol tæt på sammenbrud

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må reformeres

Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg. Keystone // 1952/5216225/TD/Y/Z/kf
Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg. Keystone // 1952/5216225/TD/Y/Z/kf. Foto: KEYSTONE/.

Tallene taler for sig selv. For 15 år siden blev der hvert år indbragt under 10.000 nye sager til Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i Strasbourg. I dag er tallet cirka femdoblet. Og lige nu er der 99.000 uafsluttede sager i gang ved domstolen. Med andre ord er arbejdsbyrden så enorm, at domstolen er godt på vej til at miste sin troværdighed og dermed sin effekt. Det sidste skyldes ikke mindst, at der blandt en hel del af de 47 lande, der er medlemmer af Europarådet, kan spores en øget skepsis over for domstolen, herunder manglende respekt for dens afgørelser.

Dette er selvsagt en uheldig udvikling, først og fremmest når det gælder efterlevelsen af menneskerettighederne rundt omkring. Hvilket ikke ligefrem er kønt, eftersom de 47 lande jo netop er medlem af Europarådet, fordi de har underskrevet Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, og kun derfor.

LÆS OGSÅ: Domstol for menneskerettigheder er tvunget i knæ

Skepsissen antager mange former og har forskellig alvorlighed. Fra Sverige, som ikke respekterer en konkret afgørelse om samvittighedsfrihed for jordemødre, så de kan sige fra over for at udføre en abort. Over Storbritan-nien, der vil overlade det til landets parlament at beslutte, om afgørelser fra Strasbourg skal følges. Til Rusland, der generelt ikke interesserer sig for domstolens arbejde. Uanset årsager og argumenter er der god grund til at tænde advarselsblinkene over ophobningen af sager, eftersom dette problem og de deraf følgende lange sagsbehandlingstider gør det let for medlemslandene at trække på skuldrene ad domstolen.

Af hensyn til den fortsatte kamp for menneskerettighederne i Europa må der ergo gøres noget, hvilket de færreste er uenige i. Spørgsmålet er bare hvad? Noget, der kunne nedbringe antallet af sager, ville være at fjerne den individuelle klageadgang for alle borgere i de 47 lande. Det så et land som Storbritannien gerne, fordi de ønsker en domstol, der holder sig til overordnede sager. Men det skal der herfra advares imod. For netop alles lige adgang til domstolen er en kerneværdi og noget, der netop er med til at sikre menneskerettighederne som en grundværdi i Europa.

Det så britiske Nadia Eweida værdien af, da domstolen afgjorde, at hun blev udsat for diskrimination, da hun af sin arbejdsgiver i British Airways blev fyret for at bære en halskæde med kors om halsen. Og netop spørgsmål om religionsfrihed og religion i det offenlige rum udgør en voksende del af de sager, der ender i Strasbourg. Derfor er vejen til færre sager snarere reformer af procedurerne, så de bliver mere effektive. Samt det åbenlyse: at medlemslandene selv bliver bedre til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er jo dét, de har skrevet under på. brun