Prøv avisen
Leder

En helt urimelig fængselsdom

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Rusland sender dansk medlem af Jehovas Vidner i fængsel

Religionsfriheden er alle friheders moder. Da De Forenede Nationer i 1948 vedtog et sæt grundlæggende menneskerettigheder med FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, blev religionsfriheden nævnt først. Derefter fulgte ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, der er grundlæggende friheder i alle demokratier. Den samme rækkefølge kom til at gælde, da de vesteuropæiske lande i Europarådet to år senere vedtog Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retten til at tænke og tro frit er så grundlæggende, at de øvrige rettigheder bygger oven på den. Derfor er krænkelser af religionsfriheden et alvorligt og dybt indgreb i den menneskelige frihed, og de er et tydeligt tegn på, at de lande, der krænker, har store problemer med at respektere borgernes basale ret og værdighed.

Det er i det lys, at en russisk domstols helt urimelige dom på seks års fængsel mod danskeren Dennis Christensen, der er medlem af Jehovas Vidner, skal ses. Han har allerede siddet varetægtsfængslet i næsten to år, alene fordi han er praktiserende medlem af Jehovas Vidner. Dennis Christensen er dansk statsborger, men har boet i Rusland i næsten 20 år.

Selvom den russiske forfatning garanterer religionsfrihed i landet, er virkeligheden en anden. En antiekstremismelov forhindrer den russiske befolkning i at praktisere en religion uden for officielt anerkendte bygninger, og loven bruges nu til at forbyde blandt andet missionerende religioner som Jehovas Vidner.

Den dominerende russisk-ortodokse kirke nyder i dag en privilegeret stilling i det Rusland, der under sovjettiden var præget af antireligiøse forfølgelser, som i en periode af landets historie helt truede med at udslette al religion, også den ortodokse kirke.

Men særligt under Vladimir Putins ledelse af landet er den ortodokse kirke kommet til ny værdighed og indgår nu i en tæt symbiose med staten. Ortodoksien leverer værdier og identitet til den russiske nation og bliver af staten beskyttet mod andre religioners indtrængen i landet. Samtidig er indskrænkningen af religionsfrihed i Rusland taget til i takt med optrapningen af konflikten med Vesten.

Antiekstremismeloven var delvist tænkt som et værn mod islamismens fremtrængen, men er reelt blevet en lov, der værner den russiske nation mod udenlandsk påvirkning. Den indskrænkede religionsfrihed har ramt næsten alle andre trossamfund end den ortodokse kirke, og det er sigende, at den første retssag efter antiekstremismeloven angår et medlem af Jehovas Vidner, der ligesom mormonbevægelsen er en amerikansk religion, der tager sit afsæt i kristendommen.

Danmark har protesteret over gårsdagens urimelige dom, og forhåbentlig følger hele det internationale samfund efter.

Ruslands begrænsning af religionsfriheden rammer ikke kun dem, der er direkte berørt, men hele den russiske befolkning, hvis grundlæggende frihedsrettigheder er under voldsomt pres.