Prøv avisen
Leder

En iPad er ikke den bedste lærer

Af Morten Rasmussen, Nyhedsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Det er tid til et opgør med ukritisk og dyr it-satsning i skoler

Der blev formentligt rynket på næserne, da kuglerammen gjorde sit indtog i Mesopotamien cirka år 2700 f.Kr. ”Vil det ikke ødelægge evnen til selv at regne?”, har det sikkert lydt, indtil man efter lidt tilvænning oplevede, at de små kugler lettede ganske komplicerede beregninger.

Af historiske grunde kan det derfor være en god idé at minde sig selv om, at den aktuelle digitalisering af samfundet, præcis som kuglerammen, har både sine fordele og ulemper. Det er ikke alt eller intet.

Men præcis den pointe – at det ikke skal være enten-eller – ser man ud til at have ignoreret i en ganske central, vigtig og omkostningstung del af velfærdssamfundet. På uddannelsesområdet har man de seneste år overraskende ukritisk postet milliarder i iPads og digitalisering i forhåbningen om at forløse et hidtil uset potentiale for læring. Ifølge Kommunernes Landsforening er der i perioden 2012-2017 alene i folkeskolen investeret to milliarder kroner i digitalisering og it-udstyr.

Problemet er bare, at ingen endnu har dokumenteret, at investeringen giver den påståede gevinst i form af bedre læring, bedre undervisning og bedre trivsel. Og i dagens avis gør lektor og ph.d.-forsker Jesper Balslev netop op med forestillingen om digitalisering som en særlig åbenbaring i uddannelsessystemet. Og her er vel at mærke ikke tale om en it-fjendsk maskinstormer, men om en selverklæret it-nørd, der bare har gjort sig den umage at dykke ned i den eksisterende forskning om digitalisering i skolesystemet.

Denne forskning viser, at digitalisering naturligvis åbner nye muligheder, men også har sine skyggesider. Nogle af disse er fysiske, såsom øget overvægt, søvnmangel og i værste fald angst, mens man i forhold til læringen kan se, at eleverne husker tingene dårligere, hvis de læser på en iPad fremfor i en bog, ligesom evnen til at læse i dybden og se kritisk på det, de læser, også forringes.

Så mens danske skoleelever for manges vedkommende sidder i slidte klasselokaler med lasede bøger, har landets kommuner og dermed borgerne sendt milliarder af kroner i hænderne på iPad-producenten Apple og andre it-giganter uden at vide, om pengene reelt gør nytte.

Tiden hverken kan eller skal rulles tilbage til en skole uden iPads, smartphones og digitalisering.

Fremtiden er digital, men den er også så meget andet, og skal nutidens skoleelever blive engagerede, selvstændigt tænkende og reflekterede samfundsborgere, kræver det, at de i skolesystemet udvikler de sociale, kulturelle og faglige kompetencer, der ikke kan trækkes ud af en lille skærm, men kun opstår i samspillet mellem lærere og elever. Det seneste årtis ukritiske knæfald for digitaliseringen bør vendes til en mere kritisk og modereret brug af de teknologiske muligheder. At rynke lidt på næsen er til tider begrundet, uanset om det gælder kuglerammer eller iPads.