En krybende katastrofe

Kronisk sult på Afrikas Horn kræver langsigtet strategi

Officielt er regnsæsonen netop overstået på Afrikas Horn. Problemet har imidlertid været, at der ikke kom noget regn denne gang. Det gjorde der heller ikke sidste år på samme tid. Med to fejlslagne regnsæsoner inden for 12 måneder er situationen den, at det i nogle områder af Kenya, Somalia, Etiopien, Djibouti og Uganda er det tørreste år siden 1951, og millioner af mennesker står med behov for akut hjælp for at undgå at blive ramt af sulten. Mange er allerede ramt af fejlernæring, hvis niveau er fem gange over den smertegrænse, som nødhjælpsorganisationer normalt bruger som målestok for, hvornår der skal slås alarm. Tørken har mindsket mængden af afgrøder i lokalområdet, og fødevarepriserne er steget drastisk.

LÆS OGSÅ: Tørkekatastrofen, som vi vidste ville indtræffe

Situationen på Afrikas Horn udgør, som der er blevet berettet om i denne avis i den forløbne uge, en krybende katastrofe. Selvom den endnu ikke har fået betegnelsen katastrofe hos FN-agenturerne men stadig befinder sig i kategorien før-sult, som er rubriceringen lige under katastrofe så spreder bekymringen sig allerede nu til andre dele af Afrika. Her sidder folk, der arbejder med andre nødsituationer end den omtalte på Afrikas Horn. Og disse mennesker kan allerede se, hvordan de midler, de havde set komme, vil blive mindre, fordi det nu er ved at gå op for verden, at landene på Afrikas Horn skal have hjælp med det samme.

Når hjælpen til Etiopien, Kenya, Somalia og de andre berørte lande har ladet vente på sig trods mange advarsler om den forestående tørke, sult og store flygtningestrømme, så skyldes det blandt andet, at der hersker en vis træthed hos donorlandene efter gentagne humanitære kriser i området gennem et par årtier. Det skyldes desuden, at lokale regeringer ikke har været forudseende nok med hensyn til at gardere sig mod en tørkesituation som den nuværende. Et strukturelt problem, som også har at gøre med, at Afrikas Horn er en af de mest konfliktfyldte regioner i verden, hvilket igen hænger sammen med, at der fra kolonitiden og frem til nutidens krig mod terror har været mange geopolitiske interesser på spil på grund af adgangen til Det Røde Hav og olie- og mineralrigdomme i området.

Om to år i træk uden regn er noget, man kan forudse, eller blot er et uheld, kan eksperterne formentlig diskutere længe. Sikkert er det, at de vanlige mønstre har ændret sig de senere år, og at klimaforandringerne er en indiskutabel årsag til store dele af regionens problemer. Her er såvel nationale regeringer på Afrikas Horn som regeringer på højeste niveau i det globale storpolitiske hierarki nødt til at lægge en strategi for langsigtede løsninger. På lokalt plan for større fødevaresikkerhed. På globalt plan for adressering af klimaforandringerne.

brun