Prøv avisen
Leder

En længsel efter liv og udfrielse

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Edvard Munchs angstfyldte kunst peger hen på påsken

I ugen op til påske åbnede British Museum i London en udstilling med den verdenskendte norske kunstner Edvard Munchs grafiske værker. Udstillingen har fået den sigende titel ”Kærlighed og angst”.

Den passer godt på Munchs liv, der mest var præget af det sidste. Sygdom, lidelse og død havde han fra barn fået tæt ind på livet, og sammen med et stærkt anlæg for ensomhed og tungsind formede det hans livssyn. Kunsten, mente Munch, vokser ud af glæder og sorg, ”men mest af sorg”.

Udstillingen omfatter Munchs berømte motiv ”Skriget”. Han lavede det i flere udgaver som maleri, men siden også som grafisk tryk. Det er vel nok det mest kendte af hans mange motiver og er blevet et symbol på den menneskelige angst. ”Skriget” er blevet reproduceret et endeløst antal gange, og på mobiltelefoner verden over kan man i dag sende en emoji, en smiley, der inspireret af netop Munchs ”Skriget” illustrerer al den angst og rædsel, man kan føle som menneske.

Edvard Munchs nulevende landsmand, forfatteren Karl Ove Knausgård, udgav for to år siden en bog om maleren med den smukke og tankevækkende titel: ”Så megen længsel på så lille en flade”. Heri skriver Knausgård blandt andet: ”(...) det, der gør Munchs billede så godt og slående virkningsfuldt, er at billedet gør betragteren værgeløs. De følelser det udtrykker, overføres momentant og med fuld kraft. Værgeløsheden opstår netop ved at der ikke findes noget rum der tager af for skriget, at der ikke er noget før eller bagefter, at nuet fylder alt hvad vi ser.”

Munch malede ekspressivt, indefra og ud. ”Livsangsten har fulgt mig siden min tanke vaktes,” skrev han engang.

Angsten var Munch ikke alene om. Ifølge læger er angst en folkesygdom, som i dag rammer op mod hver femte dansker i løbet af deres liv. Mange søger heldigvis psykolog og lægehjælp mod angsten. Panikangst, generaliseret angst eller angst for specielle situationer eller ting. Angsten har mange sygdomsansigter, men den er også et fælles menneskeligt vilkår og en eksistentiel kategori.

Teologer, filosofferog psykologer har op gennem tiden gjort sig tanker om angstens årsag. Man både fødes alene og skal dø alene, og døden vækker angst. Mennesker har angst for friheden, for isolationen og for at leve et tomt og meningsløst liv.

Søren Kierkegaard skrev et helt værk om ”Begrebet Angest”, som bogen hed. For ham har frygten et objekt, mens angsten handler om en tilstand, der er knyttet til de ukendte muligheder, der hører til at være menneske, herunder at man handler ondt. Befrielsen eller lindringen af angsten findes i erkendelsen af, at man har brug for tilgivelsen og troen på Gud.

Angst er så grundmenneskelig, at den har en central plads i påskens dramatiske beretning om Jesu død og opstandelse. Skærtorsdag aften og nat var Jesus i Getsemane Have, hvor han blev grebet af angst og fortvivlelse, som der står i Det Nye Testamente. Langfredag blev han på korset grebet af en om muligt dybere angst, da han følte sig forladt af Gud. Men påskemorgen, efter opstandelsen, mødte han kvinderne ved graven med ordene ”Frygt ikke”.

Det er centrale ord i det kristne evangelium og kernen af påskens budskab. Gud er i angsten og i døden.

Det er ord, der kan lindre angst og tale til den længsel, som er fælles for mennesker og udtrykt i titlen på Knausgårds bog om Munch. En længsel efter liv, kærlighed, udfrielse, det tabte paradis.

God påske.