Prøv avisen
Leder

En nation på flasken

Erik Bjerager, chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Danskerne drikker for meget, og det koster samfundet dyrt

Afholdsbevægelsen, der engang havde bred folkelig opbakning, har i dag trange kår. Det er godt det samme. Indtagelse af alkohol er ingen skam, og den totale forsagelse, som afholdsbevægelsen tidligere agiterede for, er i dag det, som egentlige alkoholikere bør efterleve. At drikke alkohol er en integreret del af menneskers omgangsformer. Det er ikke for ingenting, at Storm P. siger, at man sagtens kan more sig uden alkohol, men at det så også bliver derefter.

Stigningen i alkoholforbruget i de seneste årtier dækker imidlertid over en udvikling med skræmmende perspektiver. Den lille alkoholisme forklæder sig let som hygge omkring vinflasken, og mange danskere drikker i dag vin hver dag til maden derhjemme. Det gør franskmænd og italienere også, men de formår at sætte proppen i flasken, der er trukket op, hvilket danskerne har svært ved.

Alt for mange drikker for meget, og omkring hver femte voksne dansker drikker mere hver uge, end Sundhedsstyrelsen anbefaler er tilrådeligt. Det koster statskassen dyrt i udgifter til alkoholrelaterede sygdomme, og det skaber sociale problemer.

Derfor sætter Kristeligt Dagblad i de kommende uger fokus på danskernes alkoholforbrug, herunder unges europarekord i druk.

Der er ingen grund til at pege fingre. Stort set alle drikker. Selv Kristeligt Dagblads læsere, der for en generation siden udgjorde kernen i den tidligere afholdsbevægelse, drikker ifølge Gallup i dag oftere vin end gennemsnittet af befolkningen.

Overdreven indtagelse af alkohol har altid været problematisk, hvorfor apostlen Paulus i Det Nye Testamente da også formaner mennesker til ikke at drikke sig berusede i vin.

Løsningen på det voksende alkoholforbrug er ikke indførelse af forbud mod alkohol. End ikke højere afgifter – i hvert fald på det niveau, hvorpå de ligger i dag i Europa – er noget bolværk mod overdrevent drikkeri.

Kun en ændring af den folkelige bevidsthed om skadevirkningen af drikkeriet kan forandre udviklingen. Allervigtigst er det, at børn og unge bliver vænnet til at drikke så sent som overhovedet muligt, så de får et afbalanceret syn på alkohol. Hvis de har været fulde som 13-årige, hvad skal så give dem et kick, når de fylder 17?