En ny regering med god vilje

Regeringsgrundlaget er godt, men er det også godt nok?

En ny regering med god vilje

I de halvandet år, der er gået siden sidste folketingsvalg, er den politiske virkelighed i verden uden for Danmarks grænser blevet forandret. Storbritannien har stemt sig ud af EU. Donald Trump er blevet stemt ind i Det Hvide Hus. Migrantstrømmen har fortsat overvældende dimensioner. Den folkelige skepsis over for følgerne af globalisering og ny teknologi vokser. Og overalt sætter vælgerne i stigende grad spørgsmålstegn ved, om de eksisterende politiske partier og politikere og det eksisterende samfundssystem har løsningen på samtidens store udfordringer.

Læser man den nye borgerlige trekløverregerings grundlag med den virkelighed i baghovedet, må man konkludere, at den vil meget af det, der formentlig skal til for at tilpasse Danmark en ny virkelighed, uden at det siges direkte. Men spørgsmålet er, om den gode vilje er nok. Ud over justeringer af samfundsmodellen tyder meget på, at der er brug for et overordnet ambitiøst kulturbåret projekt, som kan styrke det folkelige fællesskab og den nationale identitetsfølelse i en tid, der er præget af opbrud og opløsningstendenser af hidtil uset omfang.

VLAK-regeringens bud på en samlet politik har tydelige borgerlige markører, men er i bedste danske stil også et program for at videreføre det danske samfund, som det kendes i dag. Det vil de fleste danskere formentlig være tilfredse med, for Danmark er, som det formuleres, et ”stærkt, frit og trygt samfund.”

Ifølge regeringsgrundlaget skal der flere penge til forsvaret, grundskatterne skal fastfryses, skatten på arbejde skal ned, og virksomhederne skal have det lettere. Det er borgerlige mærkesager, men det var ikke dem, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhævede ved offentliggørelsen på Marienborg i går. Han pointerede derimod fire områder, som var andet end borgerligt kernestof: Flere penge til de dårligste skoler, så de svageste elever kan blive bedre. Danskere på kanten af samfundet skal have yderligere hjælp til at komme i arbejde. Kernevelfærden i samfundet skal styrkes, og så skal alle danskere have glæde af globaliseringen.

Tanken bag var formentlig at understrege, at trekløverregeringen har en social profil og rækker ud mod et bredt politisk samarbejde med ikke mindst Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Men den vigtigste pointe var nok den med globaliseringen. Regeringsgrundlaget rummer mange tiltag, der adresserer netop den, herunder et forslag om et særligt Disruptionråd, hvor arbejdsmarkedets parter skal arbejde for, at flere skal nyde godt af følgerne af globalisering og ny teknologi.

Disruption er engelsk og lader sig ikke oversætte direkte, men betyder ifølge ordbogen ”forstyrrelse, sammenbrud, opløsning”. Og det er, hvad et stigende antal mennesker oplever. Dette forsøges også imødegået i regeringsgrundlaget, der taler om at føre en strammere udlændingepolitik, arbejde for et slankere EU og for at grænsekontrollen bevares, så længe EU ikke har kontrol med sine ydre grænser.

Men den folkelige følelse af sammenbrud og opløsning modvirkes først, hvis der fra politisk hold gøres mere for at styrke dansk identitet og kulturliv i al dets bredde og mangfoldighed. Man kan ikke fra politisk side skabe folkelig vækkelse, og meget er op til hver enkelt dansker, hvis åndelige liv politikerne helst skal holde sig fra. Men der bør oprustes kulturelt for at styrke de værdier, der binder samfundet sammen, fremmer de menneskelige fællesskaber og den folkelige samhørighed. Kort sagt fordrer en tid med opbrud, at befolkningen får mere at stå imod med.