Partiformand Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har de seneste dage været det helt store samtaleemne landet over. Det blev han, efter at Berlingske i sin søndagsudgave kunne afsløre, at Samuelsen i to omgange har betalt en narkogæld på op til 20.000 kroner for en person, der stod ham nær, som det først hed.
Den lidt kryptiske formulering medførte en del spekulation og gætterier i pressen, inden Samuelsen selv afslørede, at der var tale om hans søn. Hensynet til ham har vejet over alt andet, skrev Samuelsen på sin Facebook-profil.
Siden afsløringen er sympatitilkendegivelserne væltet ned over den danske toppolitiker. Og det er da også svært ikke at have forståelse for Samuelsens handlinger. Alle forældre ved jo med sig selv, at man ville gøre stort set alt for at redde sit barn ud af en slem situation, der sågar kunne blive langt værre, hvis man ikke foretog sig noget.
Den store sympati for Samuelsen som far er derfor i udgangspunktet helt forståelig. Sagen bliver dog mere problematisk, hvis man træder et skridt tilbage og prøver at se den mere overordnet. For så er der nemlig tale om en toppolitiker og borger i retssamfundet Danmark, der ved at betale en narkogæld og en dummebøde har bragt sig i en situation, hvor han muligvis senere vil kunne afpresses af kriminelle og stå i en art afhængighedsforhold til dem.
LÆS OGSÅ: Samuelsen gik imod politiets råd
Samuelsen har oplyst offentligheden om, at han informerede justitsministeren om sagen og desuden rettede henvendelse til politiet, der opfordrede ham til at melde sagen til dem officielt. Men det har Samuelsen aldrig gjort, heller ikke efter at have betalt de mange penge til en pusher med forbindelse til rockergruppen Hells Angels.
Og hvis Berlingskes oprindelige historie står til troende, er der også et problem med kronologien i denne sag. For Samuelsen skulle ifølge Berlingske have betalt gælden allerede i 2009, mens henvendelsen til justitsminister og politi først kom året efter, altså i 2010.
Sagen om Anders Samuelsen afslører et voksende samfundsproblem. Et dilemma mellem idealisme og realisme, mellem hvad vi burde gøre og hvad vi rent faktisk gør i en sådan situation. For selvfølgelig bør en borger i en retsstat som Danmark ikke være bange for at følge politiets opfordring og anmelde en sag om narkogæld og dummebøder.
Sagen afslører en voksende mistillid til landets myndigheder. Men Samuelsens mistillid til politiet i denne sag styrker desværre kun de kriminelle kredse, der allerede er kommet langt i opbygningen af et kriminelt parallelsamfund baseret på trusler og intimidering med helt egne love og straffe. holm