Endelig kan kirkerne åbne igen. Grib nu chancen

Kirker kan åbne fra den 18. maj. Gør det rigtigt denne gang

Det var en lettelse for mange, da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag aften fremlagde den næste fase af Dannmarks genåbning. De større børn fra 6. til 9. klasse kan komme i gang. Butikker og restauranter åbner. Samfundsøkonomien får ny luft. Mange kan leve mere frit.

Og endelig kan kirkerne få krop igen. Tak for det. De har ligget stille meget længere end i nabolandene, og det er ikke et sekund for tidligt, at dørene åbnes fra den 18. maj. Folkekirken har tidligere afvist muligheden for at genåbne i en eller anden form før påske. Forhåbentlig griber alle denne gang chancen, også selvom man kun skulle få lov at virke under strenge begrænsninger.

Flere præster har under krisen sagt, at man kun ville holde gudstjeneste igen, når alle kunne komme til gudstjeneste. Her kan det blive nødvendigt at sluge en kamel. For intet, der åbner, bliver som før, siger statsministeren. Velbesøgte kirker kan måske kun lukke et begrænset antal kirkegængere ind ad gangen i en periode. Afstandskravet og flere andre restriktioner holder regeringen nemlig fast ved, men det er endnu uklart, præcis hvad reglerne bliver.

En pointe, kirkerne kan tage med sig fra coronakrisen, er, at den mest restriktive tilgang ikke behøver at være den mest etiske. Det viser for eksempel debatten om begravelser udendørs. Meget tyder på, at man i folkekirken tydeligere kunne have tilbudt en form for udendørs begravelser på forsvarlig vis med deltagelse af flere pårørende. Det ville have betydet meget for de berørte familier i afskedssituationen.

Digteren Yahya Hassans begravelse har ført til en bred erkendelse af, at mere end 10 personer godt kan deltage i udendørs ceremonier. Det er ikke bare et spørgsmål om at overholde statens regler, men også om at udfordre dem, se mulighederne inden for dem og oplyse præster og borgere om disse muligheder.

Den politiske debat de seneste uger har vist, at Gud har vigepligt, som den danske regering tidligere har formuleret det. Tysklands kansler Angela Merkel brugte religionsfrihed som argument for igen at tillade gudstjenester, men i Danmark har der kun været stillet få spørgsmål til statens indgreb i kirkernes grundlæggende kår. Danskere er på mange måder statsligt autoritetstro.

Der har ikke været fremlagt gode sundhedsfaglige argumenter for, at forholdene i Dannmark skulle gøre det nødvendigt at holde kirkedørene lukket længere end i nabolandene, der længe har haft dem åbne. Tyskland, som har vist sig særligt kompetent i sin coronahåndtering, har ikke fundet kirkegang så farlig, som de danske myndigheder har.

Omkring os vil samfundet nu åbne igen. Tilbage sidder mange ældre indenfor og ser foråret sætte sig igennem derude. Forhåbentlig kan kirkerne også inddrage dem på en eller anden måde i den kommende tids glæde over, at kirkerne gradvist kan åbne.

Det er ikke usandsynligt, at coronaepidemien kommer tilbage. Der kan også komme værre epidemier end denne, og der kan den mangel på forberedelse, som ramte de fleste europæere denne gang, blive katastrofal. Myndighederne må derfor bruge tiden på at sikre værnemidler og testfaciliteter, så vi ikke igen ender med at mangle de helt nødvendige ressourcer i omgangen med epidemier.