Engagement bobler frem i kirkerne

Vitalitet i kirkens sociale arbejde burde hjælpes bedre frem

Mere end 50 frivillige stiller op, når Citykirken i Aarhus og Blå Kors inviterer socialt udsatte indenfor. De spiser sammen, lytter til hinanden og bygger venskaber, som kan gøre det lettere at være borger i den tunge ende af det danske samfund. For den indsats får gruppen – som kalder sig Familienetværket – i dag Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017. Projektet er repræsentant for en fornem kirkelig tradition for at ”gøre kristendom”, som findes i mange afskygninger i Danmark.

I den afholdte initiativkonkurrence har der været en række gode eksempler på det diakonale arbejde. Tingbjerg Kirke i København står for Mad til alle, som bespiser bydelens fattigste. I Aabenraa Sogn findes Ferie for alle, der sender mennesker på ferie, som selv ville have svært ved at betale for det.

Frivillige spiller en stor rolle i alle tre tiltag. Og man kunne nævne mange andre. De er alle bittesmå led i en 2000-årig historie, der fra begyndelsen af lagde stor vægt på at gå hen og hjælpe de fattige.

Bemærkelsesværdigt er det, at denne tradition har så stor vitalitet i nutiden. Hele opgaven med at tage imod mange indvandrere har kaldt på de danske kirker, og de har løftet en stor del af den.

Det er en side af kristendommen, der er massiv støtte til i befolkningen. Selvom der blandt danskerne er mindre opbakning til dogmer som opstandelsen, falder der sjældent kristendomskritik, når danskerne møder en indsamler med et kors på bøssen. Støtten ville være endnu større, hvis de vidste, hvad både lokale sogne og større organisationer får udrettet, når det gælder socialt arbejde.

Ikke mange organisationer kan levere den grad af engagement, som man ser i kirkerne. Det er udtryk for den kraft, der findes i den reelt eksisterende kristendom i Danmark. Selvom man ofte hører tilbagegangsfortællinger om ikke mindst folkekirken i Danmark, gælder det næppe frivilligheden. Intet tyder på, at der er færre varme hænder i kirkens verden i dag end tidligere.

Kirkerne løfter et arbejde, som ville være vældigt meget dyrere, hvis kommuner eller stat skulle gøre det. Man kan bare tænke over, hvad det ville koste Aarhus Kommune, hvis de 50 frivillige i Familienetværket skulle have offentlige lønninger for at yde gældsrådgivning eller hjælpe unge mennesker med at få deres liv på skinner. I dette økonomiske lys er det endnu mere uforståeligt, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) har skudt på frikirker og religiøse foreninger for at bruge momsfordele på en utilsigtet måde. Det har fornuftigvis fået 30 religiøse grupper til at klage i dagens avis.

Danmark er et kristent land, som der står i regeringsgrundlaget. Det viser de diakonale aktører som for eksempel Familienetværket i Aarhus. Disse kirkelige kræfter var her før velfærdssamfundet. De vil også være her efter regeringen. Man må opfordre alle rationelle mennesker til at arbejde for deres udbredelse.