Ingen plan overlever det første møde med fjenden, sagde den preussiske generalfeltmarskal von Moltke. Det var klogt sagt, men skal absolut ikke forstås som et argument imod planlægning.
Moltke lagde mange planer, ofte med stor succes, blandt andet stod han i spidsen for planlægningen af den preussiske sejr over Danmark i 1864. Men han kendte også til betydningen af at kunne ændre sine planer i mødet med virkeligheden.
I den aktuelle krise bliver alle klogere dag for dag, time for time. Det er ikke nok at børste støvet af en gammel plan fra skuffen. Men det betyder bestemt ikke, at forberedelse og planlægning er ligegyldig. Tværtimod. Og spørgsmålet er, om Danmark har været tilstrækkeligt forberedt på den aktuelle pandemi? Om vi har udvist rettidig omhu?
At en pandemi som den, vi står midt i nu, på et tidspunkt ville ramme verden, har sundhedsmyndigheder over hele verden længe været klar over. Men WHO har også peget på, at verden ikke var beredt. I februar 2018 – i 100-året for den spanske syge – skrev Kristeligt Dagblad således på forsiden: ”Verden er ikke klar til en ny influenza-katastrofe”.
Her to år efter ved vi, at den forudsigelse desværre var korrekt. Selvom de danske sundhedsmyndigheder efter svineinfluenza, sars og mers udarbejdede en epidemiplan i 2013, og selvom Beredskabsstyrelsen, som Kristeligt Dagblad kan fortælle i dagens avis, i 2008 udarbejdede en plan for kriseberedskab ved en pandemi, så var Danmark ikke klar, da virkeligheden meldte sig.
Det viser manglen på testudstyr, på værnemidler, ja, sågar på håndsprit allerede her få uger inde i epidemien, ligesom risikoen for smittespredning blev fejlvurderet helt frem til begyndelsen af marts.
Det hører med til historien, at regering og myndigheder på en række områder de seneste uger har udvist handlekraft og et højt informationsniveau. Det betyder efter alt at dømme, at vi nu står bedre rustet end mange andre vestlige lande, herunder USA, hvis mangel på koordinering og beredskab kan vise sig at få fatale konsekvenser.
Men epidemien er endnu i sin tidlige fase, og vi har endnu meget at lære og meget at gøre. Efter ugers slingrekurs med teststrategien lader det nu til, at sundhedsmyndighederne har erkendt vigtigheden af at gennemføre omfattende tests. Lad os ikke håbe, at den hidtidige strategi i virkeligheden har handlet om manglen på udstyr. Og efter alt at dømme er nye forsyninger af værnemidler og andet vigtigt udstyr nu også ved at komme på plads, uden at Danmark er afhængig af usikre internationale forsyningslinjer.
Forhåbentlig er Danmarks kriseberedskab ved at komme i omdrejninger. Vel vidende at ingen på forhånd fastlagt plan overlever mødet med virkeligheden, skal vi hele tiden være klar til at tilpasse strategien. Den evne vil redde liv og få Danmark sikkert igennem krisen. Og give os værdifulde erfaringer til de kommende.