Et fornuftigt medieforlig

På de givne vilkår er forliget om mediepolitik det bedst opnåelige

Erik Bjerager.
Erik Bjerager. Foto: Leif Tuxen.

Der findes formentlig ikke noget politisk emne, der har fået en mere intens pressedækning i den seneste tid end regeringens plan for en ny mediepolitik. Mediers selvoptagethed kan der siges meget dårligt om, men der er også en naturlig grund til det store selvfokus. Intet andet politisk område har vel en så direkte berøringsflade med så stor en del af borgerne som netop mediepolitikken.

Politisk plan blev til politisk virkelighed natten til fredag, da regeringen og Dansk Folkeparti indgik et forlig om fremtidens støtte til medier. I den ideelle verden var en sådan støtte reduceret til et minimum, men et levende og mangfoldigt demokrati kræver en levende og mangfoldig presse. Ikke mindst i en global tid, hvor de store amerikanske techgiganter Google og Facebook dominerer og undergraver indtægtsgrundlaget for danske medier, er der behov for støtte. Og i et lille sprogområde som det danske ville en stor del af medieverdenen svinde ind og dø, hvis ikke staten understøttede medierne.

Det indgåede forlig er fornuftigt og helt givet udtryk for det bedst opnåelige med den politiske virkelighed, som præger Folketinget. Det retter op på nogle ubalancer i medieverdenen uden at revolutionere den, hvilket der heller ikke er brug for.

Den mest vidtgående beslutning er beskæringen af DRs finansiering med 20 procent og et krav om, at DR fokuserer, så der ikke sendes ”alt til alle”, men nyheder, oplysning, kultur og læring. DR skal skærpe sig, lave mere koncentreret folkeoplysning, også om den kristne kulturarv, som det fremhæves. Det er set herfra yderst fornuftigt. DR kommer på en chokkur, som vil koste mange medarbejdere jobbet, men med nyt fokus kan der skabes ny energi og ny selvbesindelse til glæde for hele befolkningen.

Beskæringen af DR skal også bidrage til at rette op på den ubalance, der hersker mellem stadigt mere dominerende statsejede medier og private medier, herunder aviserne.

Regeringen og DF ønsker et mindre hovedstadscentreret mediebillede. Derfor skal kanalen Radio 24syv samt både en ny radio- og tv-kanal til formidling af kultur og folkeoplysning have hovedredaktioner vest for Storebælt.

Ønsket om at styrke mediebilledet uden for hovedstaden ligger bag bag reduceringen af støtte til alle landsdækkende dagblade, mens støtten til regionale og lokale aviser vokser. Det rammer i mindre grad Kristeligt Dagblad, som mister et mindre millionbeløb om året i mediestøtte. Men det er til at håndtere, da der opstår muligheder for at kompensere på anden vis for denne tilbagegang.

Endelig indfører regeringen og DF en nulmoms på digitale medier, ligesom der i dag er nulmoms på aviser. Det er yderst fornuftigt og til gavn for både brugere og medier, der sælger digitale abonnementer.

Hele forliget rummer en række andre initiativer, som peger i retning af et mediebillede domineret af mindre stat, flere og stærkere medier med rod uden for hovedstaden og yderligere støtte til digitale medieformer, som især unge benytter. Det er fornuftige forskydninger i mediepolitikken.

Men to forhold ved medieforliget havde været ønskelige. For det første, at forliget havde rummet et bud på, hvordan udfordringen fra de internationale tech-giganter skal adresseres. Den er formentlig for uoverskuelig til at kunne håndteres i dansk sammenhæng, men bør stå øverst på den mediepolitiske dagsorden i de kommende år. Og så ville det have været ideelt med et bredt politisk flertal bag medieforliget. Det havde sikret medierne arbejdsro, også ved et regeringsskifte.