Prøv avisen
Leder

Et forsvar for Danmark

Truslen kommer nu fra flere sider. Derfor skal forsvaret styrkes

Hvis man vil forstå, hvad der udfordrer Danmarks sikkerhed, er Kastellet i København et godt sted at begynde. Her arbejder fortsat flere hundrede militærfolk i den gamle forsvarsbastion, der blev bygget som en del af Københavns befæstning i 1600-tallet. I dag er Kastellet både centrum for en del af forsvaret og yndet udflugtsmål for turister og københavnere. Stedet emmer af fred og fordragelighed, og det er her svært at forstå, at der overhovedet er noget, der kan true Danmark.

Men truslen er der. Forsvarets Efterretningstjeneste holder til her og kortlægger ikke mindst den digitale trussel mod Danmark. I et hjørne af Kastellet indviedes for seks år siden det, der officielt hedder ”Monument over Danmarks Internationale Indsats” med navneinskriptioner på de mange omkomne soldater i internationale operationer siden 1948. Ikke mindst i de seneste år har krigene i Irak og især Afghanistan kostet mange soldaters liv. Efter den kolde krigs ophør blev forsvaret ændret fra at fokusere på dansk territorium til at være et ekspeditionskorps, der kunne indsættes mod en fjern fjende som Taleban. Nu svinger pendulet tilbage, for det er igen blevet nødvendigt med et stærkt forsvar af de danske grænser og af dansk suverænitet.

Forsvaret skal ikke kun kunne tage ud i verden og udkæmpe små krige, men også være i stand til at udkæmpe en stor forsvarskrig her og i vore allierede nabolande. Samtidig skal det blive bedre til at forsvare Danmark mod digital krigsførelse.

I denne uge fremlagde regeringen så et omfattende politisk udspil til et nyt forsvarsforlig. Ved præsentationen ridsede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det nye trusselsbillede op. Mod øst oplever Vesten et stadigt mere aggressivt Rusland. Mod syd er der ustabilitet i både Mellemøsten og Nordafrika. Mod nord er der øget aktivitet i Arktis på grund af blandt andet klimaforandringer.

Dertil kan føjes, at mod vest har amerikanernes valg af præsident Donald Trump fået alle Nato-lande til at genoverveje deres egne bidrag til forsvarsalliancen. De fleste lande skal yde mere. Skiftende amerikanske præsidenter har sagt det. Trump har skærpet tonen og på et tidspunkt truet med ikke at ville komme Europa til hjælp i tilfælde af angreb, hvis de europæiske lande ikke selv bidrager mere til alliancen. Med regeringens udspil kommer Danmark ikke op på at bruge de to procent af landets bruttonationalprodukt til forsvarsudgifter, som er den fælles målsætning. Men der bruges mere end i dag, og hele oplægget til forsvarsforlig forekommer at være afbalanceret og pragmatisk.

Der skal købes mere militært udstyr, ikke mindst forsvarsmissiler til de danske fregatter, der kan skyde fjendtlige fly og raketter ned. Der skal investeres i en selvstændig brigade på 4000 soldater, som skal kunne udsendes til at beskytte Danmark og andre Nato-lande. Værnepligten skal udbygges med 500 værnepligtige om året. De skal sammen med en satsning på øget national sikkerhed indgå i en infanteribataljon, der sammen med et vagthold hos Livgarden og en helikopter er klar til indsats ved terrorangreb eller ved beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

Men national sikkerhed handler i dag om mere end militær magt. Landet kan lammes på den digitale infrastruktur, og den måske største fare for demokratiet er en vildledt befolkning. Danmark er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste i dag under daglige cyberangreb fra fremmede magter, der både hacker og prøver at påvirke folkeopinionen. Så der er gode grunde til at styrke forsvaret.