I denne uge skulle borgere stå i kø i en time for at brevstemme til Europa-Parlamentet på et kommunekontor lidt nord for København. Personalet var ikke dimensioneret til det store rykind, men folk ventede tålmodigt. At afgive sin stemme ved et valg er både et privilegium og en borgerpligt. Mange danskere har brevstemt op til valgdagen på søndag, hvor de 14 danske kandidater til Europa-Parlamentet skal findes. Forhåbentlig vil deltagelsen ved selve valghandlingen på søndag slå ny rekord.
Det er et skelsættende valg til Europa-Parlamentet, og det vil være et vigtigt signal, hvis ikke bare danskere, men vælgere i hele Europa bakker massivt op om det demokrati, der styrer en del af det europæiske samarbejde.
Modstanderpartier, der ønsker at nedbryde EU-samarbejdet, har ikke bare ført til et britisk Brexit-kaos, men står i flere medlemslande til markant fremgang med deres romantiske forestilling om, at nationalstaten er bedre til at løse grænseoverskridende problemer, end et grænseoverskridende fællesskab er.
Mange danskere ser ud til at besinde sig oven på Brexit og det politiske opbrud, der ved de seneste valg har skabt nye, ustabile regeringer i flere europæiske lande. Danmark er bedst tjent med et tæt og stærkt samarbejde i EU.
Der kan siges meget om det europæiske samarbejdes svagheder. Helt centralt står det store svigt i asylpolitikken, der førte til masseindvandringen i 2015 af en million flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika. Det blev et vigtigt afsæt for den voksende EU-modstand, og unionens evne til at begrænse og styre tilstrømningen af migranter vil blive helt afgørende for den folkelige opbakning i fremtiden. En stram indvandringspolitik vil således være en modvægt mod en yderligere højredrejning af Europa.
Det Europa-Parlament, som nu sammensættes ved valgene i de 28 medlemslande, bør sammen med en ny EU-Kommission lægge en linje for et slankere samarbejde. EU bør i højere grad respektere de enkelte medlemslande, og kræfterne skal bruges på at løse de problemer, som bedst løses i fællesskab. Nationalstaten bør fortsat stå stærkt i Den Europæiske Union.
Men især for et lille land som Danmark findes der ikke noget alternativ til EU. Verden forandrer sig med stor hast, og næsten alle vigtige spørgsmål har grænseoverskridende karakter. Truslen mod miljøet og klimaet har haft en fremtrædende plads i den danske debat og kan kun finde en løsning i et europæisk og internationalt samarbejde. Det samme kan spørgsmålet om globale virksomheders skattebetaling. Om reguleringen af de store tech-giganter. Om beskyttelsen af borgerne i en digital tid, hvor også kunstig intelligens vinder frem og rejser store etiske spørgsmål.
Og så er der den globale magtbalance med et Kina, der vokser sig stærkt, et USA, der fjerner sig fra Europa, og radikal islam, som truer med terror. Fjendebilledet er under opløsning og forandring.
Læg dertil det store opbrud i det politiske liv i mange lande, hvor autokratiske ledere stemmes til magten ved demokratiske valg.
Der er grund til at tage bestik af den EU-skepsis, som modstanderpartierne står for. Men først og fremmest er der grund til at fremme den politiske stabilitet ved at søge ind i et tæt samarbejde i Europa. For bare få år siden troede de fleste europæere formentlig, at fremgang og sikkerhed var en selvfølge i Europa.
Sådan er det ikke længere.