Efter skihyttehistorie: Et kongehus kræver hårfin balance

Monarkiet stiller krav til såvel kongehus som befolkning

Kongehuset i Danmark nyder stor og bred opbakning, og de fleste danskere er glade og stolte af Dronningen og hendes familie. De fleste kan også forstå, at den kongelige familie har behov for et privatliv, og at dette kan være svært, når alle i dag har et kamera i lommen og stor nysgerrighed.

Derfor var det formentlig blevet mødt med forståelse, hvis Kronprinsparret for 10 år siden havde meddelt, at det havde købt en skihytte i Schweiz til private ferier. Præcis som Dronningen og prins Henrik i 1974 købte et vinslot i Frankrig, hvorfra de i øvrigt har fremstillet og solgt vin.

I stedet inviterede kronprins Frederik nærmest sig selv på forsiden af tabloidbladene, da han ved et improviseret pressemøde i De Schweiziske Alper i begyndelsen af januar en passant nævnte, at familien havde haft et hjem i Schweiz i 10 år. Det var klodset håndteret, for derved fik offentligheden indtryk af, at det var noget fordækt, man i flere år havde ønsket at holde skjult.

Juridisk er der ikke meget at komme efter. Apanagen, hvis størrelse bestemmes af et bredt flertal i Folketinget, må bruges af kongehusets medlemmer, som de vil. Til officielle arrangementer som runde fødselsdage og statsbesøg såvel som til private ferierejser og almindeligt mere eller mindre ekstravagant forbrug. Staten stiller flere slotte til rådighed for den kongelige familie, der imidlertid også selv ejer ejendomme. Blandt andet er jagthytten i Trend i Nordjylland, Marselisborg Slot samt Château de Cayx – og altså åbenbart også et hus i Schweiz – kongefamiliens egne.

Det er ingen selvfølgelighed at have et monarki og kongehus i et lighedsorienteret samfund som det danske. Det er en balancegang, der kræver fingerspidsfornemmelse, musikalitet og lydhørhed fra offentligheden og – ikke mindst – den kongelige familie og dens rådgivere.

De er imidlertid på en svær opgave. Det er lige lovligt fikst, at Kronprinsparret har lejet sin skihytte ud i bedste Airbnb-stil. Men havde de ikke gjort det, var de måske blevet kritiseret for at lade den stå tom og ubenyttet hen – præcis som Ekstra Bladet før jul kritiserede Dronningen for ikke at bruge Sorgenfri Slot.

På den ene side skal kongehuset være i øjenhøjde med befolkningen, og på den anden side skal det bevare en mystik og eventyrlighed. Det er en balancegang mellem at være en familie, mange kan spejle sig i og se op til, og samtidig være ophøjet. Man skal bogstaveligt talt både kunne løbe med danskerne iført nummer på maven og køre i guldkaret med ordener på brystet.

Gennem årene har kongehuset med Dronningen i spidsen forvaltet dette tillidsforhold uhyre klogt. Blandt andet fordi de færreste har betvivlet Dronningens store pligtfølelse.

Opbakningen er stor til kongehuset, men den er også skrøbelig. Befolkningen skal ikke være jantelovsstyret. Men kongehuset skal også vise, at det står i spidsen for nationen og ikke blot er førende udi jetset-livet.